Brev

mor og far

hejsa,

jeg er en pige på 13 år,

jeg er lidt bange for min mor,

jeg har hørt mange gange at min bror har sagt at min mor har slået ham,

jeg er bange for det sandt og hun måske kunne finde på at slå mig.

lærerne på skolen kan mærke der noget galt og at jeg ikke har det godt,

men er bange for de ikke har tavsheds pligt

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år.

 At gå rundt og være bange for sin mor, er jo slet ikke ok. Så det er rigtig flot du skriver herind.

Du fortæller, at du din bror siger, at han er blevet slået af Jeres mor. Er det mon noget dig og din bror har snakket om? 

At en forælder slår sit barn er jo slet ikke i orden. Og det er jo også ulovligt. Så det er rigtig vigtigt, at hvis man bliver slået, at man får hjælp til at få det stoppet.

Og ja du har fuldstændig ret. Lærerene på din skole har ikke tavshedspligt. De skal faktisk sikre, at I får hjælp i familien, når børn ikke har det godt. Læreren kan snakke med kommunen, så kommunen kan tale med jer i familien, og hjælpe jer med at få det godt sammen.

Men det du kan gøre er, at du kan faktisk ringe til eller gå hen til Åben anonym børne - familierådgivning i din kommune. Her kan du få rådgivning og hjælp til, hvad du kan gøre og hvad kommunen kan hjælpe med.

Hvis du så synes at kommunen skal hjælpe dig og din familien, så er du nød til, at sige hvem du er. Men du kan jo starte med at fortælle om, hvad der sker hjemme hos dig. Og så kan du jo høre, om de kan give dig nogle råd til, hvad der skal gøres.

Hvis du synes det er lidt voldsomt at ringe til en kommune, så findes der også noget der hedder Headspace. Det er et sted hvor unge kan få rådgivning, hvis de har problemer. Her kan du også være anonym. De mange steder i landet, hvor man bare kan komme forbi. Men det er også muligt at ringe eller chatte med dem. Du kan læse mere her:  www.headspace.dk

Det er rigtig vigtigt, at du får snakket med nogen om det. For vold er ikke i orden. Det kunne måske være, at du skulle snakke med din bror, og fortælle ham om de her muligheder for at få hjælp. Hvad tænker du om det? For hvis han bliver slået, skal det jo også stoppes. I vil måske kunne stå sammen om, at enten tale med en lærer, kontakte kommunen eller måske headspace. Så kan I se hvilken hjælp, der vil være bedst for Jeres familie. Det lyder i hvertfald til, at han også kunne bruge nogen at snakke med, når du nu har hørt, at han flere gange har sagt, at han bliver slået. 

Du lyder som en stærk pige, der ønsker at gøre det rigtige. At du skriver herind viser, at du har en stor bekymring for din bror og dig. Det fortæller mig, at du har et kæmpe stort hjerte. Og at du ikke bare vil lade stå til. Men at du faktisk vil kæmpe for, at I skal have det godt. Husk, at dine forældre er forpligtet til, at skulle passe godt på dig og din bror. Kan de ikke det, så kan de få hjælp.

Jeg håber mine råd kan hjælpe dig og din familie.

Du kan altid ringe til BørneTelefonen 1116111. Der sidder en masse søde og dygtige rådgivere, der også kan give dig en masse hjælp, hvis du har brug for det.

En masse tanker fra

BørneTelefonen.

 

 

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat