Kære pige på 12
Tak for dit brev – og tak for at du valgte at skrive herind. Det er nemlig slet ikke rart at have en mor, der ofte er sur. Jeg vil rigtig gerne forsøge at give dig nogle råd, som du kan overveje.
Du skriver i dit brev om nogle af de ting, din mor har gjort mod dig, da du var lille. Jeg kan forestille mig, at de ting er ubehagelige at tænke tilbage på? De ting, du skriver om, er nemlig ikke i orden. På samme måde som det heller ikke er i orden, at din mor lader det gå ud over dig, når hun bliver sur.
Når man oplever nogle af de ting, du har oplevet med din mor, kan man godt nogle gange komme til at tænke, om noget af det, der sker, er ens egen skyld. Fx fordi man snart bliver teenager – og derfor måske nogle gange selv nemmere kan blive sur. Eller at man måske selv hurtigere skifter humør, end man gjorde tidligere.
Har du nogle gange tænkt sådan? Hvis du har, skal du vide, at det aldrig er din skyld. Det er nemlig en helt naturlig del af den alder, du er i lige nu, at du nogle gange kan være lidt svingende i dit humør. Det er din mor, der er voksen. Og det er hendes ansvar at du trives og har det godt.
På samme måde, som det derhjemme påvirker dig, tror jeg også, at det påvirker din mor. Der er nemlig ingen – heller ikke voksne – der bryder sig om at være sur. Alle vil helst være i godt humør og have det godt sammen med dem, de elsker.
Jeg tror nemlig også, at din mor elsker dig. Jeg tror bare, at din mor nogle gange har svært ved at styre sin vrede – og derfor kommer til at lade det gå ud over dig. Jeg tror rigtig gerne, at din mor ville lade være med at være sur. Men måske har hun bare brug for, at nogle andre voksne skal hjælpe hende?
Er der nogen voksne, du har fortalt om, hvordan det nogle gange er mellem dig og din mor? Hvis ikke, synes jeg, du skal overveje det. Det kan nemlig være svært at gå rundt alene med. Den voksne kunne fx være en af dine lærere, som du taler godt med? Eller måske en pædagog fra klubben – hvis du går i sådan en?
Den voksne kan måske hjælpe dig med at få snakket med din mor og få fortalt hende, hvordan du har det, når hun er sur? Og måske kan han eller hun også hjælpe din mor med at finde en, der kan hjælpe hende med at styre vreden?
En anden voksen kunne også være en fra familien? En, der måske både kender dig og din mor rigtig godt? Og som måske kunne være med til at snakke med din mor?
En mulighed kunne også være, at du skriver et brev til din mor? Eller måske viser din mor dit brev her til brevkassen – evt. sammen med mit svar? Så kan din mor nemlig læse brevet på et tidspunkt, hvor hun er alene. Hvis din mor hurtigt bliver sur, får hun nemlig muligheden for at falde lidt ned igen, inden I snakker sammen om brevet.
Du skriver, at du måske savner noget opmærksomhed. Det synes jeg også kan være vigtigt at få med i et brev til din mor. Måske savner du at lave nogle ting sammen med din mor? Og måske har du endda forslag til, hvad det kunne være?
Hvis du skriver et brev, kan du også foreslå din mor at ringe til ForældreTelefonen. ForældreTelefonen er en telefon, vi har (ligesom BørneTelefonen). Her er det bare forældre og andre voksne, der kan ringe ind. Og ligesom alle andre voksne er din mor også rigtig velkommen til at ringe til ForældreTelefonen på 35555557.
Jeg håber, du har fået lyst til at overveje nogle af mine idéer. Jeg ønsker dig og din mor alt det bedste fremover. Hvis du får brug for at snakke, er du altid velkommen til at skrive eller ringe til 116111.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
