Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

MIT LIVS BESLUTNING

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej 15 årige pige

Jeg kan sagtens forstå din usikkerhed. Det er en stor forandring, der skal ske i dit liv. Det er helt almindeligt, at tankerne kredser om, det nu var den rigtige beslutning. Sådan er det tit, når man kaster sig ud i noget nyt. Det betyder på ingen måde, at man har truffet et forkert valg. Jeg syntes derfor, at du skal være tro mod det, du mærkede i dig selv om, at der skulle ske noget. Det er sejt, at du tog den beslutning om at tage på efterskole.

Selvfølgelig vil det blive spændende og helt anderledes, end du er vant til. Du har fuldstændig ret, når du skriver, at mange tænker tilbage på efterskolen som et af de bedste år i deres liv. Opstår der bekymringer eller tanker undervejs, står dine lærere klar til at hjælpe og vejlede dig. 

Det gode er, at alle I unge er i samme situation – I skal alle væk fra det kendte og ud på en rejse sammen. En rejse der vil give jer masser af oplevelser, som I bagefter kan ”gemme i jeres rygsæk” og ta' med videre i livet. Jeg er sikker på, at mange af dine nye efterskolevenner har det præcis, som du lige nu. De glæder sig og er samtidig bekymrede. Derfor vil I alle sammen nok være lidt usikre,  når I starter første dag på efterskolen. Men I vil hurtigt lære hinanden at kende. Og så forsvinder usikkerheden også.

Om du kan holde ud at være så tæt med andre mennesker døgnet rundt, kan du først finde ud af, når du prøver det. Men det er godt, at du er opmærksom på, om du får brug for at trække dig lidt fra fællesskaet engang imellem. Der jo ingen, som siger, at man skal være sammen hele tiden. Alle har brug for lidt tid for sig selv i løbet af dagen, og du kan trække dig ind på værelset. Måske vil du opleve, at du slet ikke har lyst til at være alene, men hellere vil være sammen med de andre.

Kontakten til dine nuværende venner vil selvfølgelig ikke blive lige så tæt,som den er nu. Men det kan den sagtens blive igen bagefter. Måske kan du allerede nu tale med dine venner om din bekymring. Så kan I aftale en måde at holde jeres kontakt på – heldigvis har I internettet.

Jeg håber, at du fik noget af det, som du havde brug for og håbede på. Jeg vil ønske dig rigtig god fornøjelse med dit kommende efterskoleår.

Sommerhilsner fra Børnetelefonen

 

 

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat