Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mit liv har ingen mening

OBS: Brevet er redigeret af hensyn til barnets anonymitet. Rådgiveren har læst hele brevet.

 

 Jeg har altid været genert, men min historie starter da jeg vælger at tage på efterskole sidste år. Jeg havde et fantastisk år hvor jeg fik nye venner, blev mere social og følte at livet gav mening.

Da jeg kom hjem fik jeg mit første job i sommerferien, hvor jeg arbejdede i en butik. Det var min moster der skaffede jobbet til mig da hun selv arbejder der. Jeg havde redet og passet heste i 7 år der, hvilket også var den linje jeg gik på på efterskolen, så jeg blev nødt til at finde en ny hest som jeg kunne passe. Jeg fandt så en i starten af sommeren, og det hele gik godt hele sommerferien.

Jeg startede på en ny skole i 10.klasse hvor jeg ikke kendte nogen, og selvom jeg syntes jeg gav meget af mig selv fik jeg ikke rigtig nogen venner, og valgte en måned efter at flytte til en 10. klasse hvor mine gamle veninder gik (fra folkeskolen). Det hele gik så fint i et par måneder, og jeg havde motivationen til at stå op om morgenen.

På arbejdet var jeg ikke med i fællesskabet, hvilket jeg var ked af, fordi jeg bare gik alene rundt hele tiden, og havde svært ved at snakke med folk. Pga at min chef ikke var tilfreds med mig, men ikke sagde det til mig (fik det af vide af min moster) sagde jeg op i oktober.

På gården hvor jeg havde hesten, havde jeg heller ikke nogen venner og det hele endte med at være ensformigt og kedeligt, så den sagde jeg også op i slutningen af oktober.

Efter det har jeg ikke følt der var noget der gav mening i mit liv. Mine karakterer er blevet dårligere fordi jeg simpelthen ikke kan koncentrere mig, og jeg har oftest ikke motivationen til at lave noget. Alle eftermiddage og weekender går med at jeg bare ligger på mit værelse og sover eller kigger ud i luften.

Jeg vil rigtig gerne begynde at ride igen og jeg vil også rigtig gerne have et job, men jeg er bare rigtig bange for det. Jeg er bange for at jeg aldrig kommer til at være med i fællesskabet nogen af stederne. Eller at jeg gør noget forkert og vil bliver dømt resten af livet.

Og så er jeg bange for at de ikke kan lide mig, eller tror at jeg er arrogant fordi jeg ikke rigtigt siger noget.

Jeg tror jeg har social angst, for jeg kan ikke gøre noget eller tage et sted hen uden jeg ved præcis hvad der skal ske, men jeg har ikke nogen at snakke med om det, for alle tror bare jeg er genert, især min mor, hun forstår det ikke, og jeg har svært ved at forklare hende det.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

Har aldrig ville tage mit eget liv, men jeg føler virkelig ikke der er nogen mening i at leve sådan her, så hvad skal jeg gøre?

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år.

Du er i gang med at gøre det helt rigtige ved at skrive til brevkassen. Når man har det som dig, er det nemlig meget vigtigt, at man ikke går alene med det. Du har taget mod til dig og har åbnet op for, hvad der er svært for dig lige nu i dit liv. Det er godt!

Jeg vil sige til dig, at alle mennesker har brug for at blive værdsat. Vi har alle sammen brug for, at der er nogen, der sætter pris på os og viser, at vi betyder noget for dem.

Det gælder både de generte typer og dem, der er mere udadvendte. Måske ser det ud som om, at de mere udadvendte ikke har brug for bekræftelse, men det passer ikke. Det kan oven i købet være omvendt - nemlig at de udadvendte tiltrækker sig opmærksomhed, fordi de har ekstra meget brug at blive set og blive værdsat. Jeg skriver dette til dig, fordi du måske tænker, at det kun er generte mennesker, der er afhængige af at blive værdsat. Sådan forholder det sig ikke.

Men i vore dage er der en tendens til, at det er bedst at være på, udadvendt og at have så mange kontakter som muligt. Det kan efterlade de stille, generte og indadvendte mennesker med en følelse af forkerthed, og det er ikke fair. Måske genkender du det?

Det bedste er at kende sig selv og at acceptere, at man er som man er. Du kender dig selv som en genert person. Det er helt ok at være genert, og det behøver du ikke tænker er forkert. Det vigtige for dig er, at finde ud af, hvordan du så kan trives bedst med at lige præcis som du er.

Du har nogle rigtig gode oplevelser med fra efterskolen. Her fik du nye venner, og du følte, at livet gav mening. Hvad mon er forskellen på efterskolen på den ene side, og arbejdet og din 10.klasse på den anden side?  Du var jo den samme person alle tre steder, så det kan ikke være dig, der er forkert. Så må det altså være omgivelserne. Jeg tænker, at du har været uheldig, både med dit arbejde og med din 10.klasse. 

Det lyder helt forkert, at en leder af en butik ikke fortæller dig, hvis han er utilfreds med dit arbejde, men at du må høre det fra din moster! Det er altså ikke i orden. og når en leder har sådan en adfærd, er det meget sandsynligt, at det smitter af på hele personalegruppens måde at være på. Derfor oplevede du, at du ikke blev lukket ind i fællesskabet. Jeg tænker, at det var godt, at du sagde op og ikke bare fandt dig i det. Det kan du være stolt af.

Nu føler du også i din klasse, at du er uden for fællesskabet. Du fortæller, at det gik godt i starten, og jeg tænker, at det kan det gøre igen. Men det kræver, at du selv melder ud om, hvordan du har det, og hvad du kunne tænke dig bliver anderledes. Jeg vil foreslå, at du tager mod til dig og snakker enten med din klasselærer om det eller med nogen af de piger, du føler dig tættest på. Og så synes jeg, at du skal fortælle dem om din generthed. Som sagt er det ikke en skam at være genert, du har ret til at være den, du er. Du skal også overveje, hvad det er du gerne vil have ud af fællesskabet og fortælle om det.

Du fortæller, at du er en rigtig hestepige. Det er super. Der er et udtryk, der hedder: " Op på hesten igen", som selvfølgelig betyder, at når man falder af, må man op igen. Det synes jeg, du skal huske dig selv på. Det er ikke nemt, men jeg tror på, at du nok er faldet af hesten og er kommet op igen - så det er mukigt igen. Du skal finde din vej og værdsætte de ting, du står for! Og husk så på, hvordan efterskolen lykkedes for dig. Så...." Op på hesten igen."

Jeg vil virkelig ønske dig held og lykke. Jeg tror på, at du kan.

Mange gode tanker fra BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat