Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mit hoved

Hold kæft hvor er jeg træt af ikke at have styr på alt. Jeg når til et punkt en gang i mellem, hvor jeg føler jeg har styr på det, altså hvad kan gå galt!?
Men jeg har slet ikke styr på noget. Overhovedet.
Folk synes jeg er irriterende, jeg er helt sikker.
Jeg er træt af at føle mig så malplaceret.
Af og til når jeg bliver sur eller ked af det, skælder jeg mig selv ud. Fordi jeg ikke vil være en person der bliver så let ked af det eller sur.
Og så ser jeg kun en udvej, på med hætten, fuck systemet. Den attitude.
Men det er jo ikke det jeg vil.
Jeg ved faktisk slet ikke hvad jeg vil.
Alting er lidt tåget.
Oftes har jeg bare lyst til at græde, men det er også som om at jeg ikke altid kan.
Jeg bliver ved med at fortrænge tårerne, de skal ikke ses. Heller ikke af mig selv.

Smil du på, men heller ikke for meget smil. Så tror folk man er naiv. Men heller ikke for lidt smil. Så tror folk man er ligeglad.

Jeg vil have ham, meget.
Men jeg tror ikke at han har det på helt samme måde. Af og til viser han at han virkelig kan “lide mig”
Og så andre gange viser han mig det helt modsatte.
Men jeg er også dum. Jeg skal holde mig væk fra kærlighed og det lort. Jeg lægger for meget i det og ender med at blive ked af det. Jeg er alt for følsom. Og jeg er træt af det.

Jeg er bare valgt fra.
Jeg er træt af at græde. Fuck hvor jeg bare hader alt lige nu. Jeg kan ikke finde mig selv overhovedet.
Jeg vil bare gerne accepteres, men jeg føler ikke jeg bliver accepteret.

Jeg kan ikke finde rundt.
Jeg vil snakke med en om hvad jeg føler. Men jeg føler ikke jeg kan. Jeg ville have styr på tingene men jeg kan ikke. Jeg har ikke styr på noget, hverken min familie eller noget som helst.

Min familie vil knap nok kigge på mig af og til. Og måske har de en god grund til det, hvem ved. Men hold kæft hvor er jeg træt af at føle mig så alene.
Jeg ville være med. Men jeg kan ikke.

Jeg føler mig bare fanget i den er boble af depression og jeg kan ikke komme ud af det. Jeg er fanget.
Jeg prøver at græde og lade følelserne flyde ud. Og jeg prøver at fortrænge følelserne. Men intet virker.
Jeg ryster.
Jeg kan slet ikke finde ro.
Mit hoved køre rundt og rundt
Jeg kan ikke finde ud af hvem jeg har og hvem jeg ikke har.
Jeg ville bare gerne være glad.

Jeg ville have facaden på, men den er bare ødelagt.

Jeg får nogle meget ubehagelige episoder. Hvor jeg begynder at ryste, jeg begynder at græde, jeg kan ikke få styr på min vejrtrækning, jeg kan ikke finde ro og jeg føler at alle snakker grimt om mig.

Det kommer ofte når jeg oplever en form for usikkerhed, om hvor jeg har en person. Når jeg ikke ved hvad de synes om mig.
Jeg aner ikke hvor jeg har folk henne. Og det gør mig så bange.

Jeg vil bare skrige, men det er som om at jeg sidder fast.

Jeg er bange for at blive efterladt, jeg bange for at miste folk. Jeg ville bare gerne have, at alle kan lide mig. Jeg kan ikke finde ro og jeg føler mig slet ikke tryg nogen steder. Føler mig så usikker. Som om jeg konstant går ude på meget meget tynd is. Jeg ville have hjælp, men jeg ved ikke hvordan.

Jeg kan mærke, at jeg bliver drænet af energi.

Jeg ved ikke hvad jeg gør galt. Jeg ville bare væk. Men jeg kan slet ikke.

Jeg er bange for at snakke om det. Jeg er bange for at folk ser mig som en deprimeret person, som kun kan se det negative.

Jeg vil bare gerne have noget hjælp.

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Jeg kan godt forstå, du har brug for at snakke med nogen om, hvordan du har det. Jeg vil prøve at hjælpe dig på vej til, hvad du kan gøre.

Rigtig mange unge mennesker er usikre på sig selv og andre. Kroppen forandrer sig, og humøret svinger. Det vigtigste i verden er ofte ens venner, og om man hører til eller føler sig udenfor. Det er naturligt at føle sådan – selvom det kan være ubehageligt.

Så når du synes dine venner, eller drengen du kan lide, virker usikre og ikke vil snakke eller andre ting, kan det altså også handle om, at de selv er unge, og det er svært med alle de ting, man skal igennem.

I forhold til dig så lyder det, som om din usikkerhed har bidt sig lidt fast og fylder meget både i din krop og hoved. Du skriver i dit brev: at du føler dig fanget i en boble af depression. Jeg ved ikke om du kender til, hvad depression er? Og jeg ved heller ikke, om det er det, du har.

Men husk, det er aldrig ens egen skyld, hvis man er deprimeret, trist og følsom – det hjælper at snakke med nogen om det.

Når jeg læser dit brev, så synes jeg, du er rigtig god til at beskrive dine følelser og hvordan du har det. Det er så fint, at du selv er opmærksom på sammenhængen mellem din usikkerhed overfor andre og på at kroppen begynder at ryste.

Kroppen begynder at “snakke”, når der er noget der er svært for os følelsesmæssigt. Det kan vi ikke kontrollere.  Det er selvfølgelig en svær oplevelse for dig, når det du prøver på, er at få kontrol og have styr på tingene, som du skriver. Men der findes faktisk måder, hvorpå man kan få hjælp til det.

Dit brev og måden du skriver på, får mig til at tænke på at skrive dagbog. Gør du det? Ellers kan det være en god måde at komme ud med alt det, der rumsterer i hovedet og kroppen. I en dagbog er det lige meget om der er styr på det. ALT kan skrives og det er kun for dig.

Det er ligesom en ventil, hvor du kan lukke lidt af trykket ud af hovedet. Prøv det hvis du har lyst.

Dit brev slutter med, at du gerne vil have hjælp, og det synes jeg også vil være en god ide, så du ikke længere går alene med alle de følelser og tanker. Første skridt har du jo allerede taget ved at skrive til Børnetelefonen. Så hvad er næste skridt?

Kan du f.eks forestille dig at snakke med en voksen, du godt kan lide? Det kan godt være svært at starte sådan en snak, men du er bare så god til at beskrive, hvordan du har det til mig.

Måske du kunne sætte dig ned og skrive et brev til en i din familie eller din lærer, hvor du fortæller, at du ikke har det så godt og godt kunne bruge en snak.

Kan dine forældre måske forstå dig bedre, hvis du fortæller dem, det du har fortalt i dit brev? Forældre vil for det meste gerne være der for deres børn, også selv de kan have svært ved at gøre det rigtige. Måske kan du give dem en chance for at hjælpe dig?

Det kan også være en anden voksen, en lærer du synes om, eller du kan bestille tid hos din læge, som også kan snakke med dig. Lægen kan også hjælpe dig til at snakke med dine forældre, hvis du synes.

Her er en lille video til dig, som handler om at snakke om det svære på en god måde. Måske du synes, den kan give mening: Fortæl noget svært

Jeg synes, det er vigtigt, du får snakket med nogen. Jeg bliver nemlig bekymret, når du fortæller mig om de ubehagelige episoder og følelsen af depression. Lægen kan hjælpe med at finde god hjælp til at få det bedre. Lægen kan nemlig hjælpe dig med at finde en psykolog, som ved en masse om, hvordan vi får det bedre, når vi har det skidt. Kunne du have mod på at ringe til lægen?

Nummeret står på dit gule sygesikringsbevis, og du kan enten tage derhen alene eller tage en person, du har tillid til, med.

Jeg ønsker for dig at du får snakket med nogen, så du kan få det bedre. Hvis du får brug for at skrive igen til Børnetelefonen er du altid velkommen og du kan også ringe og snakke med os.

Kærlige hilsner fra Børnetelefonen

 

 

 

 

 

 

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat