Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mine skamlæber

Kære BB.

Jeg er en pige på 13 år som er rigtig rigtig bange. Jeg tror tit at jeg har kræft på grund af mine skamlæber.

Min ene skamlæbe er rigtig rigtig mørk og lige nede i bunden er den normalt farvet. Den anden er også mørk men kun i spidsen.

Kan det måske have noget at gøre med at jeg har kræft?

Kh N

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år.

Tak for dit brev. Hvor er det godt, at du skriver ind, når du er bange og bliver bekymret over kroppen og dens udseende. Det er altid rart at få det fortalt til nogen.

Skamlæber, eller kønslæber, som de også bliver kaldt, kan se meget forskellige ud fra pige til pige.

Når man som pige kommer i puberteten, sker der en masse med kroppen, og kønslæberne ændrer sig også. Hos nogle piger vil længden, på de indre og ydre kønslæber være forskellig, og ligesådan, kan de også have forskellige farver.

Kønslæber kan både være lyse og mørke, og der kan også være forskel mellem den højre og den venstre. Ud fra hvad du beskriver, så lyder det altså for mig som om, at dine kønslæber er helt normale. Hvis du har lyst, kan du læse lidt mere om kønslæber på dette link: http://www.sexlinien.dk/emneside-piger/kvinders-kroppe/koenslaeber.aspx

Jeg håber, at mit svar har beroliget dig lidt. Hvis du stadig er bange for, om du har kræft, kan det måske være rart for dig at tale med nogle om det. Måske det ville være rart at tale med dine forældre om dine tanker? Det kan også være, at det ville berolige dig lidt at blive tjekket af din læge eller sundhedsplejersken på din skole. Både lægen og sundhedsplejersken, ved en masse om kroppens udvikling, så de kan være rare at snakke med.

Det vigtigste er, at man ikke går og bekymrer sig for meget, om den slags. Så kan man få helt ondt i maven og blive ked af det. Derfor var det også bare så godt, at du skrev herind.

Mange hilsner fra BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat