Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mine forældre skændes konstant

Hej.

De sidste 3 måneder er mine forældre begyndt at skændes hele tiden! Det er virkelig træls, for jeg græder tit over det. Hvad kan man gøre?

Skænderierne handler tit om mig, altså at min mor ikke er tilfreds med min opførsel. Hun kalder mig dumme teenager..

jeg kan snart ikke holde det ud mere..og her den sidste uge er mine forældre begyndt at snakke om at blive skilt. Skal jeg søge hjælp? Hvordan kan jeg undgå at de bliver skilt? Hvordan kan jeg undgå skænderierne?

Jeg håber meget i kan hjælpe mig hilsen en meget ulykkelig pige.

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år.

Jeg kan godt forstå, at du er ulykkelig over, at dine forældre skændes. Oven i købet skændes de også om dig. Det er da næsten ikke til at bære for en pige på 13 år.

Selv om du er en del af dine forældres skænderier, vil jeg sige til dig, at det er aldrig børnenes skyld, hvis forældre vælger at blive skilt.

Det er kun forældrenes ansvar og beslutning. Hvis din mor er utilfreds med din opførsel, kan dine forældre vælge at få hjælp til det i stedet for at blive skilt.

Så du skal sige til dig selv, at det ikke er din skyld, hvis dine forældre skal skilles.

Når forældre skændes, bliver det tit om helt bestemte ting, som f.eks. økonomi eller børneopdragelse.

Hvis det ender med skilsmisse, er det fordi der er andre meget større problemer i deres forhold. Det kan f.eks. være manglende kærlighed til hinanden.

Selv om dine forældre skændes, behøver det ikke betyde, at de bliver skilt. Måske er det lige nu, de ikke har så meget overskud. Og så kan skænderier nemt opstå.

Men når du ikke ved, hvad der foregår, bliver du selvfølgelig utryg og bange.

Du kan sige eller skrive til dine forældre, at du har det rigtig dårligt med at de skændes og din mor taler nedladende til dig.

Måske har du også en anden voksen i familien eller på skolen, du kan snakke med.

Dine forældre kan f.eks. få hjælp fra vores ForældreTelefon, eller de kan få hjælp i det, der hedder Familieretshuset.

Mange søger også en parterapeut, der hjælper med at finde ud af konflikterne.

Hvis dine forældre fortsætter med at skændes, kan det måske hjælpe dig at gå væk, så du ikke skal høre på det.

Måske kan du ringe til en bedsteforælder og fortælle, hvordan du har det lige nu, eller gå ind på dit værelse, tage hen til en veninde, eller gå udenfor og lege.

Det kan være en måde at beskytte dig selv på, når dine forældre glemmer at tage hensyn til dig.

Du er heldigvis i gang med at søge hjælp ved at skrive til BørneTelefonen. Det er godt, for du har brug for at dele dine tanker med andre.

Det er ikke altid forældre tænker på, hvor bange børn bliver, når de skændes.

Derfor skal de have det at vide af børnene.

Jeg vil foreslå, at dit næste skridt bliver, at du får en alvorlig snak med din far. Her kan du fortælle ham om dine bekymringer og tanker.

Hvis det er svært, kan du vise ham dit brev. Så kan I snakke videre ud fra det.

Måske kan du også betro dig til en af dine bedsteforældre eller en anden fra familien. Eller du kan snakke lidt med din klasselærer om, at du har det svært derhjemme for tiden.

Du må også altid ringe eller skrive til os igen

Mange gode tanker fra

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat