Kære dreng på 12 år.
Tak for dit meget ærlige brev, hvor du rigtig godt fortæller om, hvordan det er at være dig. Efter at have læst dit brev, er jeg slet ikke i tvivl om, at du har brug for hjælp.
Når noget er svært eller man bliver bange, er det rigtig godt at dele det med nogen. Det har du gjort – godt gået.
Jeg kan fornemme, du tænker meget på om du har en psykisk sygdom. Derfor tænker jeg det ville være godt at få det tjekket.
Din læge kan hjælpe dig med at finde ud af det. Og tale med dig om dine bekymringer for det.
Mon du kender en voksen, som du også kan snakke med. Det kan være en god lærer, som du er tryg ved. Din lærer kan også hjælpe med at snakke med dine forældre om, at du er bange for at have en psykisk sygdom. Og du har brug for at finde ud af det.
Det kan også være en moster, tante, forældre bedsteforældre eller en du tænker på, som kan hjælpe dig med at kontakte lægen?
Du kunne måske sige, at du er bange for at du har en sygdom, om de vil hjælpe dig.
Hvis du syntes det er svært at snakke om, kunne du måske vise nogen dit brev her – og mit svar. Jeg tror, at en voksen ville syntes du er sej du har bedt om hjælp.
Du skriver, at du har gået i en gruppe med andre unge. Hvor er det godt og modigt af dig. Det er utrolig vigtig at få talt med nogen om det, så du ikke går med det helt alene og bliver mere påvirket af det. Mon der er nogen i gruppen, som du stadig taler med? Måske kunne det være en hjælp at snakke sammen?
Du skriver at dine forældre er skilt. Jeg ved at mange børn kommer til at føle, at det var deres skyld. At de havde gjort noget forkert. Har det mon også været sådan for dig? Det er aldrig børnenes skyld, når de voksne går fra hinanden. Det er de voksnes ansvar.
Det kan være svært, når nogen man elsker er syge. Derfor vil jeg foreslå dig at bruge Psykiatrifondens rådgivning til børn og unge, som har forældre med psykisk sygdom.
Du kan få rådgivning og deltage i gruppechat eller hvad du har det bedst med. Du kan læse mere her: Til unge der forældre med psykisk sygdom Måske er det gennem psykiatrifonden, du har været i gruppe med andre?
Når man er barn er det sådan, at dine forældre har ansvaret for dig. De skal sørge for at du har det trygt og godt.
Hvis ens forældre ikke kan det, kan man snakke med kommunen om det. Kommunen vil tilbyde hjælp til familien.
Hvis et barn har brug for en voksen til at hjælpe med at ringe til kommunen, kan man ringe til Børnetelefonen på 116 111.
Her kan man få en voksen med fra BørneTelefonen, det hedder en bisidder. Her kan du se mere om det: Bisidder fra BørneTelefonen
Du kan også ringe til Børnetelefonen 116 111 og snakke med en sød rådgiver, som kan spørge ind til flere ting end jeg kan her i brevkassen. I kan også snakke om det med en bisidder, hvis du har brug for det.
Hvis det føles lettere at skrive kan du logge på chatten, eller sende en sms til 116 111.
Jeg håber, at mine råd kan hjælpe dig videre.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
