Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min sjette sans

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng 13 år.

Tak for dit brev, hvor du skriver, at du er bange...

Du beskriver, at du har en sjette sans, men det er ikke helt tydeligt i dit brev, om det er den sjette sans, der gør dig bange..? Og hvis det er det, er jeg lidt usikker på, hvorfor den gør dig bange?

Du skriver, at du ind imellem bruger den, og som jeg forstår det, er det fordi du har en fornemmelse af, at hvis du tænker noget, sker det. Er det mon rigtigt forstået?

Jeg tænker egentlig, at det kan være meget nemt at prøve af ved at tænke forskellige ting - helt små ting - og se, om det sker... Du kan fx igen prøve at tænke "nu taber hun sikkert kridtet", og se om det sker..?

Jeg tror, vi alle har prøvet at tænke noget, og så sker det - eller at føle, at vi har oplevet noget før. Nogen kalder det en sjette sans, som dig, andre kalder det deja vu, og andre igen tænker at det er helt tilfældigt...

I hvert fald tror jeg, du har helt ret i de ting, du skriver, at det er noget, du har oplevet... Men jeg tænker ikke, at det er noget, du behøver at være bange for, og du kan prøve det, jeg har foreslået ovenfor med at tænke forskellige ting og se, om det sker... For måske selv at teste, hvor meget din sjette sans kan styre. Måske er det mere tilfældigt?

Hvis det bliver ved at fylde så meget i dine tanker, at du får svært ved at lukke ned for tankerne, f.eks. om at nå over fodgængerfeltet og andre hverdagsting, så tænker jeg, at det måske kunne være en god ide at få snakket med en voksen om det. Som jeg skrev, oplever de fleste ind imellem at have den slags tanker, men somme tider kan det godt komme til at virke lidt overvældende, og så har man måske brug for lidt hjælp til at få det lidt på afstand. Det kan du måske overveje, hvis du tænker, at din sjette sans begynder at forstyrre dig meget...

Jeg håber, jeg har forstået dit brev rigtigt, og du kan bruge mit svar... Men hvis du stadig sidder tilbage med spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller logge på UngeChatten og tale anonymt med de søde rådgivere.

Med venlig hilsen
BørneBrevkassen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat