Brev

Min mors kæreste.

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Tusind tak for dit brev. Selvom du skriver, at det er svært at fortælle, har du skrevet det super flot i brevet. Og hvor er det bare godt, at du har skrevet herind!

Nogle gange kan det godt være svært at lide den nye kæreste, som ens forældre har fået. Ligesom du har det med din mors kæreste. Du skriver, at du ryster og græder, når din mors kæreste sover hos jer. Det lyder ikke rart, og sådan skal det ikke være. Det lyder næsten som om, at du er bange for ham? Jeg kommer til at sidde og tænke på, hvad der mon gør, at du har det sådan med ham?

Det lyder som om, at du er en meget betænksom pige, som bare gerne vil have, at din mor har det godt. Det må være dejligt for din mor at have en datter som dig. Men mon ikke også, at din mor gerne vil have, at du er glad og har det godt? Sådan plejer det at være med forældre.

Jeg tænker derfor, at selvom du allerede har gjort det helt rigtige ved at fortælle nogen omkring dig, hvordan du har det, så vil det bedste for dig nok være at tale med din mor om det også. Måske du kan få hjælp af din far til at fortælle din mor, hvordan du har det?

Det kan også være, at din bror, som også har det svært med din mors kæreste, kan fortælle det sammen med dig? Så kan I hjælpe hinanden.

Ud fra dit brev lyder det også som om, at du savner lidt tid alene sammen med din mor. Altså både hvor dig og din mor er sammen eller hvor dig og dine søskende er alene sammen med din mor, mon det er rigtigt forstået? Jeg tænker, at du kan prøve at sige til din mor, at du savner at have noget tid sammen med hende, hvor det kun er jer. Mon det vil være godt for dig?

Hvis det er svært at fortælle hende tingene ansigt til ansigt, kan du vise hende dit brev og mit svar, mon det vil kunne hjælpe dig?

Nu har du allerede være så sej at skrive herind, selvom du synes det var svært, og så håber jeg, at du finder mod til også at få det fortalt til din mor, så du kan få det godt igen.

Mange tanker og knus fra Børnetelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat