Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min mor slår

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år. 

Jeg har stor forståelse for, at du er bange for din mor, fordi hun slår, og at du ikke ved, hvad du skal gøre. Det er en svær situation, når du på den ene side ikke er tryg ved din mor og på den anden side ikke helt har mod på at snakke med nogen om det. 

Der er mange børn og unge i familier med vold, som ligesom dig skjuler volden fra andre. Jeg ved fra andre børn og unge, at det både kan være fordi, de tænker, det er deres egen skyld, eller fordi de prøver at beskytte forælderen.

Du skal vide, at det aldrig er børns skyld, at de bliver slået. Det er aldrig din skyld, når du bliver slået. Men din mor har brug for hjælp, så hun stopper med at slå og lære at sige tingene til dig i stedet.

Hvis du skjuler det fra andre, fordi du forsøger at beskytte din mor, så forstår jeg det godt. Selvom din mor slår dig, kan det jo være, hun har andre gode sider, som du holder af.

Det er den voksnes ansvar, at børn vokser op med tryghed og omsorg. Du skal ikke gå og være bange for din mor, og volden skal ikke påvirke dit skolearbejde.

Du spørger, hvad du kan gøre uden at skulle sige det, men mit bedste råd til dig vil være, at få sagt eller skrevet til nogle voksne. De voksne skal hjælpe dig, og de kan de, når de ved, hvad der sker derhjemme.

Måske tænker du på en lærer, en pædagog i fritidsordningen eller en anden voksen, der kan hjælpe dig, så din mor stopper med at slå. Det kan også være en veninde, du snakker med og som kan hjælpe dig med at sige det til hendes mor eller en voksen i skolen. 

Hvis du kan vise/fortælle om det, så kan voksne omkring dig bedre forstå din situation og hjælpe dig - både på hjemmefronten og i skolen. Jeg tænker, du gerne ville, at du selv kunne løse problemerne. Men du skal ikke gå alene med så store problemer. Problemer kræver voksenhjælp. Måske det kan hjælpe dig at tænke sådan her på det “ved at få voksenhjælp ude fra så hjælper jeg både mig selv og min mor, så vi kan få det bedre”.

Det kan være svært at skulle sige højt, og du skal vide, du er velkommen til at ringe til os på BørneTelefonen 116111 og snakke med os om det.  

Indtil du og din mor får noget hjælp, kan det være en god idé, at du laver en plan for, hvad du præcis vil gøre, når din mor bliver temperamentsfuld og skal til at slå igen. Din plan kan måske gå ud på, at du skal skynde dig ud af huset og hen til en ven/veninde. Det er vigtigt, du fjerner dig fra volden, så du ikke kommer til skade. 

Jeg ved godt, du helst ville have råd, hvor du ikke skulle fortælle det, men jeg tror virkelig, at måden, du og din mor kan få det bedre, er ved, at du fortæller det til nogle flere voksne som kan hjælpe jer, ligesom du har fortalt det til mig i brevet.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

Få flere gode råd, hvis du oplever Vold i familien

Vold er altid ulovligt, så hvis du oplever vold i familien, er det rigtig vigtigt, at du får hjælp. Hvis din mor eller far slår eller taler nedladende til dig, så er det aldrig din skyld! Det er altid de voksnes ansvar, at du føler dig tryg.

Vold kan ske på forskellige måder. Nogle oplever, at deres forældre er voldelige overfor hinanden. Det kan også være, at volden går ud over dig eller dine søskende.

Vold i hjemmet kan både være fysisk og psykisk. Fysisk vold er, hvis man fx bliver sparket, slået, rusket eller nevet. Psykisk vold er, hvis man fx bliver ignoreret, ydmyget, truet eller talt nedladende til.

Her på siden kan du få nogle råd til, hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever vold derhjemme. Du kan se en video om vold i familien, læse om rettigheder, få hjælp til at skrive et brev eller læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Vold Andre der hjælper

din kommune – din Indgang

Rådgivning og andre hjælptilbud for børn og unge.
Læs mere

Bryd Tavsheden

Til dig, der er udsat for vold i familien eller i et kæresteforhold (13-24 år)
Læs mere

Ud af voldens skygge

Rådgivning og behandlingstilbud til voldsramte kvinder og børn (over 18 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat