Brev

Min kærste er sur på.mig og overvejer selvmord

Hej

jeg er 14 år gammel og har en kærste som har haft mange problemer igennem hele livet

hun har haft en mor der drikker og snere en pap mor der slog hende

Hun har altid kunne snakke med mig hvis der var noget og så hjalp jeg hende

For et par dage siden fik jeg hende til at tale med vores lære hvis jeg snakkede med hende først, min lære spurgte ind til hende og jeg kom til at sige at hun havde cuttet og nok også havde anoreksi mens hun har haft selvmordstanker det meste af livet.

Min lære skrev til hendes far om det vi havde talt om og vidste min kærste det. Hun blev mega sur og skuffet fordi at jeg havde lovet ikke at sige det til nogen så nu vil hun hverken have hjælp af mig eller min lære.

Jeg er ret sikker på hun overvejer kraftigt at begå selvmord men er ikke sikker nu hvor hun ikke gider snakke med mig om hendes problemer hun siger tit at hun bare har lyst til at dø og er lige glad med alt andet.

Jeg aner ik hvad jeg skal gøre er bange for at hun gør noget alvorligt ud af hendes tanker og jeg tør ikke snakke med vores lære fordi jeg ved at hun vil sige det vider eller tale med min kærste hvilket vil få min kærste til at synes at hendes liv ik er noget værd.

Dreng, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 14 år

Jeg kan godt forstå, at det er svært at finde ud af, hvad du skal gøre for at hjælpe din kæreste. Det er en rigtig svær situation at stå i, når man gerne vil hjælpe nogen, som giver udtryk for, at de ikke vil have hjælp - men har så meget brug for det.

Jeg synes, det er rigtig godt, at fortælle jeres lærer om din kærestes problematikker. Det var helt rigtigt gjort. Det viser, at du er meget omsorgsfuld overfor din kæreste, og at du vil hende det bedste. De problemer hun er i, er for store til, at det er noget I selv kan klare. Læreren kan sørge for, at hun får den hjælp, hun har brug for. Det kan være hjælp til det der sker derhjemme hos hendes mor og med papmor og måske få samtaler hos en psykolog.

Læreren skal fortælle din kærestes forældre, at han/hun er bekymret for hende. Jeg tror, at jeres lærer har valgt at vise din kæreste brevet, for at være åben overfor hende, så hun vidste hvad der stod. Så hun ikke blev overrasket, hvis hendes far en dag fortalte, at han havde fået et brev fra læreren. Det ville hun sikkert være blevet endnu mere sur over. 

Jeg tror, at din kæreste virker sur lige nu, men måske er hun også lidt bekymret for, hvad der sker og om hun får hjælp. Også til det derhjemme. Men, når hun finder ud af, at både du og jeres lærer prøver at hjælpe hende, tror jeg, at hun vil blive glad for, at I gjorde noget for hende. Måske kan du skrive et lille brev eller en besked til din kæreste, hvor du fortæller hende, at du sagde det til læreren, fordi du ønskede at hjælpe hende. At du er rigtig bekymret for hende, og problemerne er for store til, at du kan løse dem - at du stadig er der for hende. Hvad tænker du mon om den idé?

Det er tydeligt, at du er rigtig bekymret for, hvad din kæreste kan finde på. Jeg synes derfor, det er vigtigt, at du kan snakke med nogen om det. Hvis du synes, din lærer er god at snakke med, kan du måske bede ham/hende om, ikke at sige det til din kæreste. Der er måske også en sundhedsplejerske på skolen, som du kan snakke med eller en af dine forældre eller en anden voksen? For det er vigtigt, at du ikke går alene med dine bekymringer for hende. Du er altid velkommen til at skrive eller ringe ind til os.

Mange kærlige hilsner

BørneTelefonen

 

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat