Brev

Min far har mistet sit job

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 18 år,

Tak for dit brev, som meget flot beskriver, hvordan det er hjemme i din familie lige nu. Jeg kan forstå, at du har brug for hjælp. Din familie er heldig at have en søn og en bror som dig, der bekymrer sig for, at alle har det godt. Men det er også hårdt, at være den som passer godt på alle de andre i familien, så det er godt du har skrevet til os. Jeg håber, vi kan blive en hjælp for dig og din familie.

Jeg læser dit brev, som at det hele er kørt langsomt skævt, efter din far mistede sit job. Som du sikkert ved, er det meget hårdt at miste et job og gå hjemme. Det kan være svært bare at finde motivationen til at lave mad, selvom man har hele dagen, præcis som du oplever lige nu.  Men når det så er sagt, så er det ikke dit ansvar, at din far får et job. Din far skal have hjælp af en voksen, som kan hjælpe ham med at få lagt en plan for hans dage, uger og fremtid.

Det er rigtig hårdt for hele familien, når et familiemedlem bliver ramt, som din far er blevet. Det rammer hele familien og kan tit være meget hårdt at stå ved siden af og se, hvordan det hele forandrer sig til det værre. Det er dejligt at læse, at din far får lidt mere ro på sig, når din mor kommer hjem.

Kunne du mon snakke med din mor om, hvordan du oplever alt det, du ser ved din far, og hvordan det føles for dig at være hjemme med og uden venner? Det kan også være, at du har en faster eller en bedsteforælder, som du har tillid til og taler godt med?

Det er vigtigt, at din mor ved besked om, hvordan du har det, så hun har en chance for at se, hvor slemt det står til med din far og dermed bedre kan hjælpe. Måske kunne det være en ide, at du sammen med din søster tog snakken med din mor. Tit er det sådan, at man som barn kan forsøge at fortrænge de ting, der sker i hjemmet. F.eks. din fars alkoholindtag, som du beskriver og hans måde at forvalte dagen på med tv. Det er ikke rart at gå med sådanne oplevelser alene, og det er derfor vigtigt at få sat ord på alt dette sammen med en person, man stoler på. 

Du beskriver, hvordan din far har slået dig med flad hånd i baghovedet. Det er bare ikke i orden, og det må han slet ikke - heller ikke selvom du åbnede en øl på bordkanten. Jeg kan godt forstå, at det gør dig utryg, og jeg kan også godt forstå, at det er svært for dig at råbe op om det, hvis du føler, at I rotter jer sammen mod din far, når han er den svage. Men da må jeg bare sige, at du skal holde fast i dit mod til at bede om hjælp, for det har din far brug for, så jeres familie kan blive et rart sted at være for alle.

Det kan aldrig blive din skyld, at din far har det, som han har det, og du er nu på vej til at hjælpe dig selv og ham ved at få sat ord på alle de forhold, der bestemt ikke er rimelige hjemme hos dig lige nu.

Jeg håber, du kan finde lidt mere mod til, sammen med din søster, at få snakket med din mor om, hvordan I fremadrettet kan hjælpe hinanden gennem den her svære periode.

Hvis det hele er for uoverskueligt for dig, kan du også starte med at ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder en voksen klar til at snakke med dig. Det er gratis, og du kan være helt anonym. 

De bedste hilsner

BørneTelefonens Brevkasse

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat