Brev

Min far er… Psykopat

Hey, det kommer nok til at tage noget tid, det jeg ked af.

For nogle dage siden fandt jeg ud af at min far er psykopat og har skizofreni, jeg fandt ud af det fordi jeg var hjemme ved min pap lillesøster, altså min fars datter som han ikk ser mere, men det gør jeg,

jeg skulle på wc, og der skulle jeg igennem et kontor, så ser jeg min fars nav stå på et papir, jeg tager det med ud på wc’et og læser der står en helt masse, han har også prøvet at begå selvmord, han ville gasse sig selv,

jeg får ondt i maven af at tænke på det, jeg har også været igennem en svær tid, jeg har forsøgt at begå selvmord, med det var mest fordi jeg havde det svært i skolen…

Jeg kan mærke min far har to personlighed, han har en vammel sødhed, og en virkelig voldsom surhed.. Vi kom op og skænes den 30/12 jeg skulle holde nytår med ham, min mor og far er skilt..

Men den 1/1 skulle jeg også op til min pap søster, min far har sagt der var ikk noget der hed far og mor weekender, men så begynde han at sige det var noget pjat, for det var jo vores weekend, så sagde jeg til ham at der var ikk noget der hed det, så begynde han at dytte af andre på motervejen,

jeg blev rigtig bange, han kørte hurtig og begynde at råbe af mig.. Jeg råbte self tilbage, han kørte ind på en parkeringsplads, jeg troede virkelig han vil slå mig eller smide mig ud af bilen, han har aldrig slået mig får..

Jeg begynde at ringe til min mor, men hun tog den ikk, så jeg tog selen af og ville ud af bilen da jeg ikk følte mig godt tilpas, så begynde han at råbe at jeg var en flabet møgtøs, han kørte frem og tilbage for at tilfredsstille mig, jeg kunne bare ikk holde mine tåre tilbage!

Jeg begynde at skrige at jeg ville hjem til mor. Der vi så kom hjem til ham, begynde hans kæreste at forsvare ham, og fortælle mig at det ikk er løsningen at tage hjem, men jeg var så vred jeg jeg bare skulle væk der fra!!

Min mor vil have den fulde forældre ting noget. Jeg vil bare aldrig se ham mere… Jeg føler mig svigtet, at der ikke var nogle der fortalte mig om hans sygdomme, at jeg har troet at det var mig der var noget galt med,

jeg har det så dårligt med det her, jeg er meget bange for jeg bliver ligesom ham…

Håber ikk den blev for lang…. Kh barnet der har en pinlig far:/

Pige, 12 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 12 år

Jeg kan godt forstå, at det var svært for dig at læse de ting om din far. Det må have været hårdt at finde ud af det på den måde. Jeg bliver også bekymret for dig, når du fortæller om episoden i bilen med din far. Jeg kan virkelig godt forstå, at du synes, det var ubehageligt.

Jeg lægger mærke til, at du skriver, at du ikke har lyst til at se ham mere. Mon det er en følelse, du har lige nu, hvor du er vred på ham og bange efter det, der er sket? Eller tænker du, at det vil være bedst for dig, slet ikke at se ham mere?

Det er faktisk sådan, at loven siger, at du har ret til at fortælle kommunen, hvis du ikke længere har lyst til at se din far. Selvom du ikke selv kan bestemme, skal de altså lytte til din mening.

Det kan også være, at du ikke har lyst til at se din far så meget fremover? Når du er fyldt 10 år, har du det, der hedder initiativret. Det betyder, at du kan bede statsforvaltningen om at holde et møde med dine forældre, hvor de taler om, hvor du skal bo. Hvis du derfor ikke har det godt med den ordning, der blev lavet, da dine forældre blev skilt, kan du altså bede Statsforvaltningen om at indkalde til et nyt møde, så ordningen kan ændres.
Hvis du tænker, det er en god ide, kan din mor måske hjælpe dig med at kontakte Statsforvaltningen?

Jeg kan godt forstå, at din fars sygdomme sætter gang i mange spørgsmål hos dig. Og jeg kan også godt forstå, at du ikke vil ”blive ligesom ham”. Når du skriver sådan, så tænker du måske på, om du får de samme sygdomme som ham?

Det tror jeg ikke, du skal være bange for. Selvom din far har de sygdomme, så behøver du ikke have arvet dem. Og selvom man har arvet nogle gener, udvikler sygdommen sig ikke nødvendigvis. Det handler nemlig også om, hvordan man lever sit liv, og hvad man bliver udsat for.
Og så er det sådan, at selvom fx skizofreni er en alvorlig sygdom, så er der gode muligheder for at leve et normalt og godt liv, hvis man får den rigtige behandling.

Det lyder som om, du har et godt forhold til din mor. Jeg tænker på, om din mor ved, at du læste det papir med din fars sygdomme? Jeg tror nemlig, at det er rigtig vigtigt, at I snakker sammen om, hvad det er for nogle sygdomme, din far har, og hvad det betyder. Måske kunne du også have brug for at tale med din far om det? Vil din mor så kunne hjælpe dig med det? Det kan også være, det er rart at tale med en helt anden voksen, fx. sundhedsplejersken på din skole?

Hvis du vil vide mere om psykisk sygdom, kan du læse mere på www.tabu.dk. Du kan måske læse mere om det sammen med din mor?

Hvis din mor har brug for at snakke med andre voksne, kan hun ringe til ForældreTelefonen på 3555557, her kan hun snakke med en anden voksen om, hvordan hun bedst hjælper dig.

Jeg ønsker dig alt det bedste.

De kærligste hilsner og knus fra Børnetelefonen

Makeup

Krig

Flere breve om At være bange

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Læs mere her