Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min bror vil have sex

Hej Børnetefonen

Vi var på campingferie, og jeg lå i telt med min bror. Han er 2 år ældre end mig.

Da vi skulle sove vågnede jeg, fordi jeg hørte en lyd.

Jeg så min bror med en kniv, mens han sagde vi skal have sex. Han tog mit tøj af og hans eget… Så jeg blev truet til sex.

Han vil gøre det igen og det vil jeg også og det føles godt. Men han siger at jeg skal, jeg er lidt i tvivl om at jeg vil igen, men han vil

Så hjælp mig kom nu.

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 12-årige pige

Jeg bliver meget bekymret for dig, når du fortæller, at du er blevet truet og tvunget til sex. Det er rigtig godt at du har skrevet til BørneTelefonen, og jeg vil hjælpe dig alt hvad jeg kan.

At tvinge nogen til sex med en kniv og trusler er ikke sex men en voldtægt.

Så det er ulovligt, det din bror gør. Det er farligt for dig og helt forkert, det han udsætter dig for.

Sex er noget man enten vil, eller ikke vil.

Ingen skal true dig – med ord eller med fysisk vold – til at have samleje eller andre slags sex.

Enten har man lyst og vil gerne, og siger ja. Eller også siger man nej eller viser på mange andre måder, at man ikke har lyst til det og det skal han respektere.

Jeg fornemmer, at du gerne vil prøve at have sex. Men du vil selvfølgelig ikke prøve det på den måde, som det er sket nu. Det skal stoppe.

Det skal aldrig ske igen, at du bliver truet og bange.

Du er nødt til at fortælle dine forældre om dette, eller andre voksne som kan beskytte dig.
Det er en rigtig svær situation at du skal gå og frygte for hvad han kan finde på.

Derfor skal du sige det til nogen, så hurtigt som muligt, og få hjælp til at det ikke sker igen.

Hvis du ikke kan komme i tanke om en voksen i din nærhed som ville være den rigtige til at få støtte fra, så ring eller skriv til os på BørneTelefonen 116 111.

Vi vil rigtig gerne tale med dig, og vi kan hjælpe dig med at løse problemet.

Jeg sender dig en masse kærlige tanker, og håber du får hjælp meget hurtigt.

BørneTelefonen

Er du blevet seksuelt krænket?

Seksuelle krænkelser er, hvis du bliver tvunget, presset eller lokket til noget seksuelt. Det kan også være en krænkelse, selvom man ikke sagde nej.

En seksuel krænkelse er fx hvis nogen rører ved dig på en seksuel måde, uden at du har givet dem lov. Hvis du bliver bedt om at røre ved dem. Hvis du skal kigge på noget seksuelt eller gøre noget seksuelt – fx tage tøjet af.

Det er heller ikke ok, hvis du bliver presset til at tale om seksuelle emner – fx svare på spørgsmål, om du onanerer.

Det er vigtigt at tale med nogen, hvis man har været udsat for en krænkelse. Her kan du læse mere om seksuelle krænkelser og få gode råd.

Seksuel krænkelse Andre der hjælper

Anmeld digital krænkelse

Anmeld ulovlig deling af billeder og video samt digital afpresning
Læs mere

Anmeld seksuelt overgrebsmateriale

Anmelde seksuelt overgrebsmateriale med børn
Læs mere

Anmeld voldtægt og seksuelle overgreb

Hjælp til at anmelde voldtægt og seksuelle overgreb
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat