Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Menstruation eller hvad??

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år!

Det er godt, du er opmærksom på din krop. Det er første forudsætning for at blive klog på, hvad der sker.

Umiddelbart tænker jeg, du slet ikke skal være bekymret. Din krop er under udvikling – og derfor er din menstruationsrytme ikke helt stabil endnu. Inden menstruationen begynder at blive regelmæssig, kan man godt opleve småblødning mellem menstruationerne. Det er ganske ufarligt. 

Hvis det fortsætter, skal du dog få det tjekket ved din egen læge. 

Hvis du føler dig nervøs ved at gå til din læge, kan du bede en, du har tillid til, om at gå med dig. Det kunne for eksempel være din mor. Hun har også en gang været 15 år og sikkert haft sine tanker og tvivl, da hun begyndte at menstruere. Det kan være, din mor bliver rigtigt glad over at få mulighed for at hjælpe dig.

Muligvis har du en storesøster eller en god veninde, du også kan dele dine tanker med. Tænk på, at alle piger og kvinder har menstruation! Dermed har alle piger og kvinder også hver deres sæt af erfaringer, vi kan lære af.

Hvis du tjekker Brevkassen, kan du se, at menstruation tit giver anledning til forskellige spørgsmål og tvivl.

Du er altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen, hvis ikke du er helt landet med dette spørgsmål. Der sidder altid voksne, som er parate til at lytte og tale med dig.

Mange hilsner fra Brevkassen

 

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat