Brev

mega bange for at jeg ikke kan få børn!

det er lidt svært og grænseoverskridende det her men jeg onanerer hver dag ca 1 til 3 gange om dagen

men nu er jeg bange for at jeg ikke kan lave børen i fremtiden når jeg gøre det så meget

vil også stoppe lidt så det ikke bliver være dag, jeg har gjort det i 2 til 3 år nu, tak på forhånd 🙂

Dreng, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej dreng på 14 år

Tak for dit brev. Det er godt du, at du har skrevet til os om din bekymring. Din evne til at få børn bliver ikke påvirket af, hvor meget du onanerer. Det er sædcellerne i din sæd, som kan befrugte et æg og på den måde blive til et barn. En rask dreng eller mand producerer nye sædceller hele tiden. Derfor kan du ikke bruge dem op, for din krop er altid i gang med at lave flere.

Har man udløsning flere gange om dagen, kan man opleve, at sæden ser mere tynd ud for hver gang. Du kan også opleve, der kommer mindre sæd ud for hver udløsning. Det er almindeligt, og betyder ikke noget for ens evne til at producere sædceller og dermed for at kunne få et barn. Hvis du gerne vil vide mere om sæd, kan du læse mere her: Sexlinien: Sæd.

At onanere 2-3 gange om dagen er hverken farligt eller ualmindeligt. At onanere kan gøre en mere glad og afslappet, og derfor er der også mange, som gør det ofte. Hvis du har lyst til at læse mere om onani, kan du gøre det her: Sexlinien: Drenges onani.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat