Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Magter ik menesker! Depression! Pshykisk syg mor!!! Plz hjælp

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år,

Jeg kan forstå på dit brev, at du hader følelsen af mange fremmede mennesker omkring dig, og at du elsker din musik og en bog. Det er helt normalt at have det sådan. Det kan betyde, at du har brug for at lade op med dig selv ind imellem, og det er der rigtig mange mennesker der har. Det er ofte når man er i eller på vej i puberteten, at man få brug for at trække sig tilbage og være sammen med sig selv. Der sker nemlig rigtig meget i den tid, som kræver ekstra energi.

Du skriver også, at din mor ikke har det godt, og at du er bange for at du bliver fjernet, hvis hun går ned med stress, og at du selv er trist og er bange for at du har en depression.

Det er jo ikke meningen, at du skal gå rundt og være trist og være bekymret for din mor, og derfor er det så godt og sejt, at du skriver til os.

Jeg tænker, at det ville være rigtig godt, hvis du kunne tale med en god voksen. Kunne du for eksempel tale med din klasselærer om hvordan du har det? Eller et familiemedlem eller én af din mors veninder? Det kunne også være en idé at du fik talt med din læge. Det er nemlig vigtigt at du får hjælp, så du ikke går rundt og er trist.

Jeg tænker også, at du kunne være en idé, at du ringer eller smser ind til os på BørneTelefonen på 116 111, hvor der altid er en sød voksen der er klar til at hjælpe dig. Måske kan vi hjælpe dig lidt mere på vej til at få hjælp til de svære ting.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat