Kære pige på 10 år,
Tak for dit brev. Hvor er det godt, du skriver for at få hjælp til din oplevelse med lynet. Jeg kan godt forstå, at det har været meget ubehageligt for dig, og at du tænker på det hele tiden. Jeg vil forsøge at hjælpe dig så godt jeg kan, så du kan få det godt igen.
Som du skriver i dit brev, har du været meget uheldig at opleve, at et lyn slog ned i din skole. Det er heldigvis sjældent, at det sker, men når det sker, er det meget ubehageligt og voldsomt for dem, som oplever det. Jeg kan godt forstå, at du blev bange og forskrækket, da der lød et kæmpe brag og der kom røg ud af computerne, og der kom en anden lærer og råbte, at der var brand på skolen. Det er helt naturligt at blive bange og forskrækket i sådan en situation. Jeg tænker, at du sikkert ikke er den eneste, der er blevet forskrækket og bange. Nogle af de andre børn på skolen og i din klasse har det måske lige som dig. Jeg tænker på, om I har snakket om lynet og branden på skolen siden, også sammen med lærerne? Når man har oplevet noget voldsomt, kan det nogen gange være rart at snakke med andre om det, og høre om de måske har det på samme måde, som man selv har det.
Du skriver, at frygten for at lynet slår ned i din skole igen, gør, at du græder hver aften, når du skal sove. Du skriver også, at du tænker meget på det om dagen, og at frygten gør, at du ikke tør at hente din lillebror, eller at være ude, hvis det er regnvejr eller gråt i vejret. Jeg tænker på, hvem der mon ved, at du har det sådan? Har du fortalt det til dine forældre, din lærer eller andre? Når man har oplevet noget, som man er blevet forskrækket over eller bange for, er det rigtig vigtigt at snakke med nogle voksne om det.
Det er både vigtigt at snakke om, hvad der skete, og om hvad der er bedst at gøre, hvis det tordner og lyner en anden gang. Ikke fordi du har gjort noget forkert, men hvis man ved, hvad man skal gøre, kan det hjælpe en til at være mindre bange når det sker. Det er selvfølgelig svært at vide, hvor man lige er henne hvis det begynder at tordne eller lyne. Hvis du er i skole, når det begynder at lyne en anden gang, har du måske brug for, at vide at der er en lærer, som ved, at du ikke har det godt med lyn og torden, og som derfor passer særlig godt på dig, og måske bliver sammen med dig, så længe det varer. Hvis det sker derhjemme, har du måske brug for at være sammen med dine forældre, og vide at de passer rigtig godt på dig. I kan måske aftale, at I vil prøve at gøre det hyggeligt derhjemme næste gang det tordner, fx drikke varm kakao og se en god film. Hvis I hygger jer sammen, og du ved, at der er nogen der passer på dig, vil du måske være lidt mindre bange når det lyner og tordner. På samme måde, har du måske brug for at snakke med dine forældre om, hvad du kan gøre, hvis det begynder at tordne og lyne når du skal hente din lillebror. Skal du fx ringe til dem, eller er der én, der skal gå med dig ned og hente ham det næste stykke tid? Og hvad kan I gøre, så du er mindre bange, når du skal sove? Tror du, at det kunne hjælpe dig?
Jeg synes, at det er rigtig vigtigt, at du får fortalt dine forældre om din frygt for lyn og torden, hvis du ikke allerede har gjort det. Jeg synes også det er vigtigt, at dine lærere på skolen får det at vide. Dine forældre kan måske bede om, at I kan komme op og snakke med lærerne om det en dag. Så kan du måske også foreslå, at I kan tage det op i klassen, og snakke om, om der er andre der er blevet bange for lyn og torden efter det, der skete på skolen. Dig og dine forældre kan måske også snakke med lærerne om, at du måske har brug for at snakke med skolepsykologen om frygten for lyn og torden. Jeg tror, at skolespykologen har nogle forslag til hvordan frygten kan blive mindre og du får ro og er tryg igen. Dine forældre kan også ringe til skolepsykologen i din kommunes PPR kontor (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) og tale med skolepsykologen.
Hvis du synes det er svært at fortælle til dine forældre eller dine lærere, kan du måske vise dem det brev du har skrevet til BørneTelefonen. Der fortæller du rigtig godt, om frygten og den forskrækkelse du fik da lynet slog ned i skolen. Du kan også vise dem mit svar til dig. Nogle børn synes, at det er nemmere eller rarere hvis de kan vise de voksne et brev i stedet for at skulle fortælle dem, hvordan de har det.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og at du snart får rigtig godt igen.
De kærligste hilsner fra BørneTelefonen
