Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

lidt tid siden

hej bb

da jeg var 9-10 år var min fætter på besøg, der var han 17 år.

men der legede vi rundt udenfor og havde det sjovt

lige pluslig ligger han mig ned bag ved huset og ligger sig oven på mig og tager mig på brysterne også vil han røre mig i underlivet men det siger jeg fra til.

da jeg så fik chancen skynde jeg mig indenfor til mig mor og far så han ikke kunne gøre mere.

så render jeg ind på mit værelse og sætter mig og ser film så kommer mig fætter ind og låser døren også begynder det forfra

jeg turde ikke at sige noget til min mor/far fordi at jeg var bange for hvad de ville sige.

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år

Tak for dit brev. Det er rigtig godt, at du skriver til brevkassen for at få hjælp.

Det din fætter har udsat dig for, er slet ikke i orden. Det var rigtig godt, at du sagde fra overfor ham, og der burde han have stoppet. Det må have været meget ubehageligt for dig, at han fulgte efter dig ind på dit værelse, og gjorde det igen. Jeg tænker på, om du blev bange for ham eller for, hvad han ville gøre i mod dig? Jeg tænker også på, hvordan det mon har været for dig, at se din fætter siden det skete? Bliver du mon utryg eller bange når du ser ham?

Jeg kan godt forstå, at du er bekymret for, hvad dine forældre vil sige til det, der er sket. Der er mange børn og unge, der lige som du, har svært ved at fortælle deres forældre, hvis nogen har rørt dem på deres kønsdele eller bryster. Nogen skammer sig over det, og er flove over det, der er sket, selvom det slet ikke er deres skyld.

Det er rigtig vigtigt, at du får snakket med dine forældre om det. Måske har du også brug for at snakke med en anden voksen, måske en psykolog som er god til at snakke med børn. Når man har været udsat for noget ubehageligt, og at én har rørt ved ens kønsdele og bryster, også selv om man har sagt nej, kan man godt blive bange for, om det vil ske igen, eller man kan få det dårligt med sig selv.

Det kan fx være, at man har svært ved at sove eller har svært ved at koncentrere sig i skolen, fordi man tænker på det. Kan du mon genkende det? Derfor kan det være rigtig godt, at få snakket med nogle voksne, som man har det godt med.

Når du synes, det er svært at sige til dine forældre, kan du vise dem dit brev hertil og mit svar til dig. I brevet fortæller du det, der skete på en rigtig god måde, og så behøver du ikke at sige det til dine forældre. Hvordan tror du, det ville være? Jeg gætter på, at det vil være en lettelse at få fortalt det, så du kan få et stort kram og de kan trøste og hjælpe dig, og passe godt på dig... Gætter du også på, at det vil være sådan?

Det kan også være, at der er en anden sød voksen, fx en af dine lærere eller måske en venindes mor, som du har mere lyst til at sige det til? Så kan de måske hjælpe dig med at sige det til dine forældre. 

Jeg håber meget, at du kan bruge mit svar, og at du kan samle mod til at sige det til dine forældre eller en anden voksen. Du er altid velkommen til at ringe eller skrive ind til os på 116111, så er vi klar til at snakke mere med dig. Dine forældre kan også ringe ind til os på 35555557 til ForældreTelefonen

Mange kærlige hilsner
BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat