Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Krise, nøgenbilleder og trusler

Hejsa

Jeg er en pige på 14 år gammel

Jeg har et kæmpe problem.. Da jeg var mindre sendte jeg nøgenbilleder og er først lige begyndt at stoppe fordi jeg indså hvor forkert det var og hvor lav selvtillid jeg egenlig har.

Men jeg får så massere af beskeder om de her billeder og det gør mkg rigtig bange, og selfølgelig os ked af det. Ingen ved jeg har sendt billeder udover min eks hvor jeg satsede og fortalte ham det.

Men de her trusler jeg får. Jeg frygter virkelig de bliver lagt op og jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre længere.

Jeg er bange for at jeg kunne finde på at begå selvmord hvis de billeder blev lagt op… Det påvirker mig rigtig meget og har brug for at vide hvad jeg skal gøre.

Jeg har ikke lyst til at fortælle min familie eller venner om det…

Kh. En meget usikker og bange pige

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år,

Du skal vide, at du slet ikke er alene i den situation, du står i. Der er mange andre, der har prøvet noget af det samme som dig. Nogle gange kan det være rart at vide, at man ikke er den eneste, der står i den situation, man står i.

Der er mange – både drenge og piger, der synes, at det dér med at sende (nøgen)billeder er ret spændende. Og det er ikke alle, der ved, at nogen måske kan finde på at gemme billederne og lægge dem på nettet. Men der er hjælp at hente!

Selvom du skriver, at du ikke har lyst til at tale med dine forældre om det, tænker jeg, at det alligevel er vigtigt, at du får talt med en voksen. For det kan være nogle store bekymringer at gå med alene, og man har brug for at tale med nogen – og få nogen til at hjælpe. Hvis du ikke synes, du kan tale med dine forældre om det, kan det være, du bedre kan tale med en lærer? Måske kan din ekskæreste hjælpe dig med at få snakket med dine forældre eller en lærer?

De personer, der truer dig, kan anmeldes hos politiet. Det er ikke i orden, at de truer dig! Måske kender du de personer, der truer? Eller måske er det nogen, du har mødt på nettet? Hvis du ikke kender dem i virkeligheden, er det vigtigt, at du gemmer alle de oplysninger på dem, du har: For eksempel deres navn eller brugernavn og deres profilbilleder, så man kan se, hvordan de ser ud. Politiet kan måske bruge oplysningerne til at finde frem til personerne. Du kan læse mere om, hvad du helt præcis kan gøre i folderen ”Har du været nøgen på nettet”: https://bornetelefonen.dk/sites/default/files/attachments/NOEGENPAANETTET_FINAL.PDF

Du kan også læse fem gode råd til, hvad du kan gøre på vores hjemmeside lige her: https://bornetelefonen.dk/tema/problemer-p%C3%A5-nettet

Hvis du har brug for at tale med nogen, før du taler med dine forældre, er du også meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen. Nogle gange kan det være lidt lettere at have en svær samtale, hvis man har sagt det, man gerne vil sige, højt før. Du kan også skrive til os på Chatten eller SMS.

Hvis du er bange for, at dine forældre bliver sure, hvis du fortæller, hvad der er sket, tænker jeg, at de måske bliver sure, fordi de bekymrer sig om dig – og ønsker, at du skal have det godt. Hvis der er en særlig grund til, at du ikke føler, du kan snakke med dine forældre om det, vil det også være helt OK at snakke med en lærer. Han/hun vil også kunne hjælpe dig. Vis evt. dine forældre eller en lærer dit brev sammen med mit svar.

Mange kærlige hilsner og tanker
BørneTelefonen

Hvordan er dit digitale fællesskab?

Når man skriver sammen online, kan tonen hurtigt blive grovere, og vi kan nemt misforstå hinanden. Det kan være fordi, vi ikke kan se andres reaktioner, og derfor ikke opdager, at de måske er blevet kede af det.

Er du blevet mobbet, holdt udenfor eller talt grimt til på nettet, er det ikke okay. Og der er heldigvis en masse voksne, som skal hjælpe dig med at få det stoppet, så du kan få det bedre.

Klik dig videre her og få gode råd til dit digitale liv og fællesskab!

Trin for trin hjælp
Har du været udsat for ulovlig billeddeling? Få hjælp her, hvis nogen har delt et billede eller en video af dig.

Er dine private billeder blevet delt?

billeddeling

Er dine private billeder blevet delt? Eller har du selv delt billeder eller videoer?

Uanset om du selv har delt, har modtaget noget eller selv er blevet krænket, er det det vigtigt, at du reagerer.

Læs mere her og få hjælp til, hvad du kan gøre hvis du er stødt på det eller selv har været udsat for billeddeling. Du kan også få gode råd, læse andre børns breve, quizze eller se film om billeddeling.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat