Konfirmationstale

Kære kommende konfirmand

Allerførst vil jeg sige, at jeg synes det er supersejt, du vil holde en tale – især fordi du frygter det.

ALLE mennesker husker deres første tale – det er bare en grænseoverskridende og vild oplevelse, indtil man får gjort det nogle gange. Til gengæld er man bare så glad efter sin første tale.

Som du selv skriver, så er det tankerne om hvad de andre tænker, som gør os bange for at stille os op og tale. Men hvis du nu tænker det godt igennem, tror du så, at der sidder en eneste gæst ved din konfirmation, som seriøst tænker noget som helst dårligt om dig?

Mit gæt er, at ingen tænker negativt om dig. Jeg tror, de vil synes det er flot, at du rejser dig op og siger noget, og at de bliver rigtig glade for, at du takker dem.

Når din stemme kommer til at dirre, så prøv at tænk: Hvad er det værste, der kan ske ved, at folk hører at jeg er lidt nervøs?

Når du kommer til at tale lavt, så pyt. Gør det så godt du kan. Du kan øve dig 20 gange på talen - men alligevel blive lidt nervøs, så jeg tror, du skal acceptere, at det bliver som det bliver.

Jeg har hørt et tip om nervøsitet, måske kan du bruge det? Det handler om at man skal spænde op, og så give slip. Så kommer tankerne væk fra hovedet og ned i kroppen. Ca. sådan her:

Stil dig lige op, og spænd i hele kroppen. Krum tæerne, spænd læggene, lårene, balderne og maven. Knyt hænderne, spænd musklerne i armene, halsen og kæben. Tæl så til fem, mens du holder spændingen og vejret. Slip derefter, pust ud og slap heeelt af nogle sekunder. Du kunne lige gøre det nogle gange ude på toilettet, inden du går ind og klinker på glasset.

Held og lykke med talen, og hav en vidunderlig konfirmationsdag!

Kærlig hilsen BørneTelefonen