Ked af det hele tiden

Kære pige på 15, snart 16 år

Tak for dit brev. Det er rigtig godt, at du skriver, for jeg kan høre, at der er nogle ting, som er rigtig svært for tiden. Jeg vil forsøge at hjælpe dig så godt jeg kan.

Allerførst vil jeg sige til dig, at jeg synes det er rigtig godt, at du har snakket med din mor, skolesygeplejersken og din læge om dét, der er svært. Det er også godt at høre, at du fik det bedre. Og virkelig sejt gået, at du tog med på studietur, selv om det var svært, og du føler, at det tog modet fra dig. Du søgte hjælp hos dine lærer og dine forældre, og præsterede alligevel at komme igennem ugen. Jeg tænker på, om du mon ikke var lidt stolt af dig selv bagefter? Det nemmeste ville jo have været, at tage hjem. Men det gjorde du ikke. Du blev og kæmpede. Det er virkelig godt gået!

Jeg synes også, det er rigtig godt, at du er så god til at bede om hjælp, til det der er svært, og når du har det dårligt. Det er første skridt på vejen til at få det bedre.

I dit brev skriver du, at du begyndte at få det bedre hen over vinteren. Jeg tænker på, om der mon var noget særligt der gjorde, at du fik det bedre? Eller skete det bare af sig selv? Jeg tænker, at det måske kunne være en hjælp for dig at tænke lidt over, om der er nogen ting der gør, at du får det værre eller bedre. Det kan være alle mulige ting – små eller store. Måske er der sket noget i din familie eller vennekreds, som har været med til, at du har fået det bedre? Det kan også være, at der ikke har været så meget ’pres på’ fx i form af forventninger til dig selv, sammenkomster eller andet? På den måde kunne du måske forsøge at få flere af de gode ting ind i dit liv, og prøve at undgå nogle af de ting, som får dig til at føle dig fysisk dårlig og angst. Hvordan synes du, det lyder?

Du skriver, at din mor er opmærksom på, hvordan du har det, og måske godt kan mærke, at der er nogle ting, du kæmper med for tiden. Du skriver også, at du ikke har lyst til, at tale med hende om det. Det kan jeg godt forstå. Der er mange unge på din alder, som synes det kan være svært, at tale med deres forældre om de ting, der er svært. Jeg synes det er rigtig godt, at du har en mor, som er opmærksom på, hvordan du har det, og sikkert gerne vil hjælpe dig med at få det bedre.

Jeg tænker, at du kunne have brug for at tale med en professionel om de ting, du synes er svært, og som til tider kan begrænse dig i, at leve det liv du gerne vil. Det kunne fx være en psykolog. Jeg tror, at en psykolog kunne hjælpe dig med at overvinde angsten. Der er mange, der oplever at lide af angst i perioder, og være så plagede af det, at de tænker på, at det ville være nemmere, hvis de ikke var her. Du har helt ret i, at det er normalt, at der er nogle ting, som er svært når man er teenager, men man skal ikke have følelsen af, at det ville være nemmere ikke at være her. Psykologer er rigtig dygtige til at hjælpe mennesker videre, så de igen kan gøre de ting, de har lyst til, uden at være hæmmet af følelsen af angst og fysisk ubehag. Jeg tænker, at psykologen fx kunne hjælpe dig med, måder at overvinde angsten, dæmpe forventningspresset, hjælpe dig med teknikker til at få ro på. Der er er flere ting, der kan gøres så du igen får det godt og komme til at glæde dig til, at starte på gymnasiet efter sommerferien, og glæde dig til at møde nye mennesker. Hvad tænker du om det?

Selv om det er svært, tænker jeg, om du kunne snakke med din mor om, at du har brug for noget hjælp fra en psykolog. Du kan måske sige til hende, at du har svært ved at tale med hende om det, men at du ikke har det så godt i øjeblikket, og gerne vil have noget hjælp til at få det bedre. Din mor kan så tale med din læge om at få en henvisning til en psykolog, eller hun kan ringe til den kommune I bor i, og undersøge hvilke muligheder der er, for at få hjælp.

Hvis du ikke har lyst til at bede din mor om hjælp, kan du måske også spørge din lærer eller skolesygeplejersken. Uanset hvem du beder om hjælp, er det helt i orden at sige til dem, at du ikke har lyst til at fortælle dem i detaljer om de ting, der er svære i øjeblikket. Du kan sagtens nøjes med at sige, at der er nogle ting du kæmper med, og har brug for hjælp til, og om de vil hjælpe dig med, hvordan du kan få hjælp fra en psykolog eller måske en terapeut.

Det kan også være, at et år på efterskole vil være en mulighed, du kan overveje. Mange unge som vælger et år på efterskole, udvikler sig rigtig meget socialt og bliver styrket i egne holdninger, og få venner på en anden måde, end dem man har i skolen. Måske vil et år på efterskole, give dig plads til at slippe angsten og præstationsforventningerne og lære dig selv at kende på andre måder. Mon det er en mulighed du kan overveje, om det vil godt for dig. Du kan læse mere inde på www.efterskole.dk , her kan du søge på lige præcis de interesser du har og finde den efterskole, der passer bedst til dig. Man kan også finde ud hvad det koster, og hvor meget man kan få i tilskud. Alle de ting kan man taste ind, og finde ud af på hjemmesiden og ud fra den enkelte efterskole. Måske har du mod på at læse mere om et år på efterskole, måske sammen med din mor?

Jeg ved ikke om det er noget for dig? Jeg fik bare den tanke, at et år med andre oplevelser og muligheder for at udvikles og modnes, vil måske være godt, inden du skal videre i gymnasiet?  

Jeg håber, du kan bruge mit svar, og at du snart får det godt igen.

Mange knus og kærlige hilsner fra

Børnetelefonen