Brev

Karakterer og pres

Hej.

Jeg er en pige på 15 år, som går i 9 klasse.

Jeg har altid lægget meget højt i nogle fag og lavt i andre. Jeg plejer at klare mig godt i sproglige fag og dansk. Er ok til naturfag, men ikke så god til matematik. resten af fagene lægger jeg ret middel i. Her efter 8 klasse fik vi en ny dansklærer. Det har givet mig lidt problematik.

Jeg havde det rigtig godt med min gamle lærer og følte mig tryg med ham. Vores nye lærer er super sød, men det er bare svært at vende sig til at han underviser på andre måder. Jeg ville normalt få 10 og 12 i de test vi lavede i dansk.

Men efter jeg er startet i 9 klasse er det bare gået ned af. Jeg får 7, og føler tit ikke jeg har fortjent det fordi jeg fanger mig selv i at kigge lidt efter min sidemakker. Ikke helt vildt, bare lidt. Føler ikke jeg lever op til mine egne evner. Det er super nederen at få dårligere karakterer i de fag, som jeg føler jeg er bedst til. Jeg ved godt at 7 er godt, men når man er vandt til 10 eller 12 så er det bare en stor ændring lige pludselig.

Udover det har jeg næsten altid fået 10 eller 12 i tysk. Jeg har faktisk aldrig fået under 10 i en af mine afleveringer. Her for et par dage siden lavede vi en øve-eksamensopgave hvor der indgik en skriftlig fremstilling. Jeg fik 7 og havde mange fejl. Jeg havde en god mavefornemmelse da jeg afleverede den og havde faktisk forventet af få et 12 tal. Hvis ikke mindst et 10 tal. Min lærer så nærmest skuffet ud. Jeg fik det mega ubehageligt og fik et nervøst sammenbrud ude på toilettet.

Problemet er ikke så meget hvad karakter jeg får eller hvad mine forældre og lærende tænker om det. Det er mit selvværd der bliver hakket ned på. Jeg føler jeg er uduelig til dansk og tysk nu. Det er en forfærdelig følelse at sidde med især fordi det fjerner meget af min motivation. Jeg finder mig selv klemme virkelig mange tårer inde i skoletiden. Kan simpelthen ikke klare at det skal påvirke mig så meget, men ved ikke hvad jeg skal gøre ved det!?

Udover det går matematik virkelig dårligt. Jeg har som barn haft en rigtig dårlig matematiklærer som udstillede mig og kaldte mig for alle mulige ting til forældremøderne bare fordi jeg stillede et spørgsmål. Jeg var jo bare et barn. Derfor har jeg altid haft en ubehag med matematik. Det har også gjort at jeg har undgået det. Har fx stadig svært ved den lille tabel.

Nu er vi altså i 9 klasse og niveuet er meget højt. Næsten hele min klasse får 10 og 12 i mat, mens jeg får 4 og 7. Ved godt det ikke er dårligt og er også “tilfreds” men kunne bare virkelig godt tænke mig at klare mig bedre så jeg kunne få et selvtillidsboost. Der er flere gange hvor Vi har skulle lave færdighedstest altså uden hjælpemidler, hvor jeg så har svaret et eller andet mega mærkeligt, men når jeg så får det forklaret forstår jeg det 100%.

Føler ikke helt selv jeg kan tænke mig frem til svarene, som alle andre, og det rammer mig rigtig hårdt. Jeg er så træt og magter ikke mere. Har brug for hjælp, hvordan bliver jeg bedre til matematik? Og hvordan kan jeg lære mig selv at blive mindre påvirket af karakterer?????? Har brug for en, som forstår mig og kan fortælle mig at jeg er okay trods jeg klarer mig dårligere, og at det hele nok skal gå.

Pige, 15 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Tak for dit brev og for at dele dine tanker. Når jeg læser dit brev, så er jeg slet ikke i tvivl om, at karakterer fylder rigtig meget for dig. Så meget at de påvirker din tro på egne evner, dit selvværd og din motivation til at gå i skole.

Jeg kan sagtens forstille mig, at det er rigtig svært at være i. Men det er vigtigt for mig at sige, at det er helt okay, at du føler sådan. Og DU er helt okay. Uanset om du klarer dig til topkarakter eller lidt under. Så er DU helt okay, lige som du er!

Jeg ved fra andre, som skriver ind til BørneTelefonen, at det kan være svært at finde en balance i forhold til karakterer. En balance mellem gerne at ville gøre det godt og få gode karakterer. Og samtidig være tilfreds med det man har fået – også selvom det ikke er til den topkarakter, som man havde håbet. Giver det mon mening, når jeg skriver sådan om, at det kan være svært at finde en balance?

Det kan godt være en god ting at have forventninger til sig selv. På den måde holder man sig selv i gang og motiveres til at arbejde lidt ekstra. Men man kan også have alt for høje forventninger til sig selv. Og så kan det omvendte ske – ligesom du beskriver det. Så kan man nemlig miste motivationen.

Jeg tror det er vigtigt for dig, at du øver dig i at sænke forventningerne og kravene til dig selv. Du tænker sikkert, at det er nemt for mig at sige. Men jeg er helt med på, at det er nemmere sagt en gjort. Jeg er også helt med på, at det kommer til at tage lang tid. Men derfor er det også vigtigt, at det er noget du ØVER dig på.

Jeg vil komme med et forslag til en situation, hvor du kan øve dig. Forestil dig, at du får en opgave tilbage, hvor du ikke er tilfreds med den karakter, du har fået. Du har ikke brugt særlig lang tid på opgaven, og du har sjusket lidt. Forstil dig en anden opgave, hvor du heller ikke er tilfreds med den karakter, som du har fået. Den her opgave har du brugt langt tid på, og du har gjort det så godt du kunne – ligesom jeg tror du plejer at gøre. Er det okay, at du er skuffet over dig selv i begge situationer?

Jeg ved ikke, hvad du tænker. Men jeg tænker helt sikkert, at det ikke er fair overfor dig selv at være skuffet i den opgave, hvor du har gjort hvad du kunne. Når du har brugt tid på den og gjort hvad du kunne, så kan du ikke gøre mere. Og det kan du øve dig i at sige til dig selv. ”Jeg gjorde hvad jeg kunne, og så er det helt okay”.

Udover at du selv skal øve dig i at sænke forventningerne til dig selv, så tror jeg, at det kan være en stor hjælp for dig at snakke med nogle om det. Når man fortæller andre hvordan man har det, så kan det nemlig føles som en lettelse, og det kan være nemmere at komme igennem tankerne.

Der er nogle forskellige personer, som jeg tænker, det kunne være en god idé at snakke med. Når jeg har forslået dig hvem du kan snakke med, så kan du mærke efter og føle, hvem du tænker er bedst for dig at snakke med.

Jeg tænker, at du kan snakke med dine forældre om, hvordan du har det i skolen, og hvordan du har det med karakterer. Jeg kender ikke til dit forhold til dine forældre, og jeg ved heller ikke om du bor sammen med dem. Men måske kender dine forældre dig godt og er en del af din hverdag. Derfor kan det være rart for dem at vide, hvilke tanker du går rundt med. Og det kan være en stor hjælp for dig, at de ved, hvordan du har det.

Du kan også snakke med din lærer om, hvordan du har det med karakterer. Hvis dine lærer ved hvordan du har det, så kan han/hun være lidt ekstra opmærksom på dig. Du kan fortælle, at du bliver meget påvirket af karakterer. Og at du egentlig gerne vil have hjælp til, at karakterer ikke påvirker dig så meget.

Det kan være, at du kan snakke med din lærer, når du får en opgave tilbage, som du bliver skuffet over. Sammen kan I snakke om hvad der var rigtig godt i opgaven, og hvad du måske kan arbejde på til næste gang. Det kan også være, at din lærer kan være med til at skabe en kultur i din klasse, hvor karakterer ikke er noget, som man behøver at snakke om. Hvis karakterer er noget, som alle snakker om, så kan det nemlig føles som et ekstra pres.

Jeg tænker som det sidste, at du måske har lyst til at snakke med en veninde eller ven i din klasse. Det kan nemlig være rart, at der er én i klassen der ved, hvordan du har det. Hvis du så bliver lidt skuffet og måske ked af det, så er der i det mindste én der ved hvorfor.

Har du mon mod på at snakke enten med dine forældre, din lærer, en veninde eller ven? Jeg tror i hvert fald på, at det kan være en rigtig stor hjælp for dig. Det kan føles som en stor lettelse at dele sine tanker og personen eller personerne, som du snakker med, kan hjælpe dig med at øve dig i at sænke forventningerne til dig selv.

Jeg håber meget, at mit svar kan hjælpe dig videre. Du er altid velkommen til at skrive herind til BørneTelefonen igen eller ringe på tlf. 116111. Jeg håber på det bedste for dig.

Varme hilsner fra BørneTelefonen

Jeg føler at jeg er blevet sindssyg.

Ukraine og rusland

Flere breve om At være bange

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige eller hvis frygten styrer, den måde man er på, og hvordan man har det, så er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogen oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Læs mere her

slap af og find ro vejrtrækningsøvelse

prøv øvelsen her

Video: gode råd om angst

Hvad er angst egenligt? Og hvordan påvirker følelsen os?

Se video’en på vores YouTube-kanal og vælg det råd, der passer til dig.

se video