Brev

kan jeg få en abort ?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17 år,

Det er en meget stor omvæltning at blive forælder, og man er først rigtig klar til opgaven, når man er voksen, så det lyder som om, at du har gjort dig nogle meget fornuftige tanker omkring graviditet.

Som du måske allerede ved, kan du godt blive gravid, selvom din kæreste ikke er kommet oppe i dig. Under samleje kan en mand afgive dråber af ”pre-sperm”, som kan gøre kvinden gravid. Det er ikke ofte, det sker, men der er en risiko for graviditet, hvis man ikke bruger beskyttelse. Derfor er det en rigtig god idé at bruge prævention. Det kan f.eks. være kondomer eller p-piller.

Hvis du ikke kan snakke med dine forældre om p-piller, kan du prøve at ringe til din læge og spørge, om han/hun vil kunne udskrive p-piller til dig – uden at oplyse dine forældre om det. Hvis du tror, at der er stor risiko for, hvad dine forældre kan finde på at gøre, hvis de finder ud af det, er det vigtigt, du siger det til lægen. Hvis du er meget bekymret for dine forældres reaktioner, så kan lægen i særlige tilfælde godt udføre abort, uden at dine forældre får noget at vide. Men det er meget vigtigt, at lægen er oplyst om, hvorfor du ikke kan tale med dine forældre om det. Du kan ringe til lægen og høre om det - måske kan du gøre det anonymt og sige, at du har et spørgsmål som du vil høre om, hvor du forbliver anonym. Så kan lægen afgøre om, det er ok at tale anonymt.

Hvorfor tror du mon, du er blevet gravid? Måske har du ikke fået din menstruation den dag, du regnede med at få den? Selvom ens menstruation er regelmæssig, kan der godt være perioder, hvor den alligevel er lidt uregelmæssig. Det betyder, at du ikke nødvendigvis er gravid, selvom du ikke har fået din menstruation. Derfor er det er det en rigtig god idé at starte med at tage en graviditetstest. Man kan købe graviditetstests i supermarkeder, i Matas eller på apoteket. I supermarkederne hænger de tit helt oppe ved kassen på reolen, hvor der også er tyggegummi. De koster gerne mellem 30-60 kr. I æsken er der altid en vejledning til, hvordan og hvornår man skal tage testen.

Hvis testen viser ”negativ” betyder det, at du ikke er gravid. Hvis den viser ”positiv”, betyder det højst sandsynligt, at du er gravid, og så skal du kontakte din læge.

Der er forskellige måder, man kan udføre en abort på – det kommer lidt an på, hvor langt man er henne i graviditeten. Hvis man f.eks. ikke er så langt, kan man få en pille, som udløser en medicinsk abort. Din læge kan fortælle dig meget mere om det.

Du kan finde din læges telefonnummer på dit gule sundhedskort. Det er en god idé at ringe om morgenen mellem kl. 8-9, da det ofte er lægen selv, der sidder ved telefonen i det tidsrum. Det er måske meget godt for dig, hvis du har brug for at snakke med lægen om mulighederne for, at du kan få en konsultation uden dine forældre får besked.

Hvis du ikke er gravid, er det, som sagt, en rigtig god idé, hvis du og din kæreste begynder at bruge beskyttelse. Hvis I alligevel skulle glemme det, eller hvis der f.eks. går hul på et kondom, kan man købe fortrydelsespiller- nødprævention på apoteket. De kan fås i håndkøb, så man skal ikke have en recept med. En fortrydelsespille virker bedst, hvis man indtager den så hurtigt som muligt efter et samleje, men de garanterer ikke med 100 % sikkerhed, at de forhindrer graviditet. Derfor er det altid godt at bruge prævention.

Hvis du har andre spørgsmål, er du meget velkommen på  116111 

De bedste hilsner
BørneTelefonen

Er du bange for at du er blevet gravid? Få gode råd her

Hvis du har haft ubeskyttet sex og er bange for, om du måske er gravid, kan det være, du har spørgsmål som: Hvordan ved jeg, om jeg er gravid? Hvornår kan jeg tage en graviditetstest? Hvad er chancen for, jeg er gravid? Har lægen tavshedspligt? Kan jeg tage en fortrydelsespille?

Det kan også være du efterfølgende får tanker som: Hvilken prævention er bedst? Hvordan fortæller jeg det til ham, jeg har været sammen med?

Her på siden kan du få hjælp ved at prøve guiden, læse gode råd eller breve fra andre børn. Du kan også se, hvilke rettigheder du har, hvis du skal tale med din læge.

Guide
Er du i tvivl, om du kan være blevet gravid? Klik igennem guiden og få svar på det, du er usikker på.

Kan du være blevet gravid?

Er du bange for, at du kan være blevet gravid? Start med at svare på spørgsmålene. Så har vi nogle forslag til, hvad du kan gøre.

Graviditet Andre der hjælper

Klinkker for prævention og sexsygdomme

Rådgivning og undersøgelse - prævention, graviditet og sexsygdomme
Læs mere

Mødrehjælpen

Rådgivning vedr. uønsket eller planlagt graviditet og til unge forældre
Læs mere

Sexlinien

Rådgivning og information om krop, seksualitet, sex, grænser og køn (15-25 år)
Læs mere
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat