Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Kan ikke sove andre steder

Hej BørneTelefonen

jeg er en pige på 10 som har problemer med at sove hos andre.

ALLE fra min klasse kan sove andre steder

hver gang jeg kommer hjem til nogen og skal sove ved dem bliver jeg hentet

jeg bliver bare mega sur på mig selv når jeg ikke kan sove andre steder

jeg ved ikke hvad jeg skal gøre!

Hilsen pigen der ikke kan sove andre steder’

Pige, 10 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige  

Først vil jeg bare takke mange gange for dit brev og fortælle dig, at du ikke er den eneste som har det på den måde.

Det er mange børn og unge som af forskellige grunde ikke kan sove andre steder. Med det sagt så kan jeg godt forstå, at det er mega irriterende når det sker, fordi det lyder til, at du gerne vil. Jeg håber at jeg kan give dig nogle råd til, hvordan det måske kan blive lidt nemmere.

 

Når jeg læser dit brev så undrer jeg mig lidt over, hvad det er som gø,r at du har problemer med at sove andre steder. Er det fordi du har mareridt, eller er det fordi du bekymrer dig for noget eller måske noget helt tredje? Nogle gange kan det hjælpe at snakke med nogle voksne, hvis det er noget man bekymrer sig over. Måske er det en god idé at fortælle dine forældre, hvordan du har det, når du skal sove hos nogen, så de bedre kan forså og hjælpe dig.

 

Ligesom med andre ting man har det svært med så kan man også have brug for at øve sig at sove andre steder end hjemme. Så bliv ikke sur på dig selv, du kommer helt sikkert at få det lært, du skal bare øve dig lidt. 

Nogle gange kan det være en hjælp at prøve at sove hjemme hos nogen, man føler sig ekstra tryg ved. F.eks. en bedste veninde eller en bedsteforældre. Nogle synes også at det er en god idé at have sin mor eller far med første gang, man skal sove et andet sted, og at det så bliver nemmere, når man prøver det selv gangen efter. Det kan også være en god idé at tage noget med hjemmefra. Det kan være en pude, dyne eller et krammedyr, det gør det nemmere for nogen. Det findes også børn der har brug for at vide lige præcis, hvad det er der skal ske, f.eks. hvornår man bliver hentet, hvem der henter men også hvad ens forældre laver når man er væk. Hvis du har det på den måde kan det måske være en god idé at lave en plan sammen med dine forældre.

Det kan også være en idé at aftale at du sover ude, hvis det føles og ellers ringer I bare efter dine forældre. Nogen gange kan det også hjælpe, at man lytter til musik eller en god historie, så det hjælper med at falde til ro og slappe af. 

Det kan også være at du ikke er helt klar til det endnu, og det er også ok. Du skal ikke presse dig til ting, du ikke føler dig klar til. Men er du klar til at øve dig, så er det også rigtig godt. 

Jeg håber at du kan bruge mit svar til noget. Du skal også vide at du altid er velkommen til at ringe til os på børnetelefonen 116111, hvor der sidder voksne klare til at give dig et råd eller to med på vejen.

 Jeg ønsker dig held og lykke, og jeg er sikker på, at du på et tidpunkt kommer til at kunne sove andre steder end hjemme.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat