Kan ikke mere

Hej med jer.

Jeg hedder M, jeg prøver nu for første gang at skrive ind til brevkassen, så undskyld hvis der kommer nogle fejl.

Men det hele starter med at mine forældre slår mig, fordi jeg ikke gad at have fint tøj på til en fødselsdag. Jeg sagde det så til min klasselærer, hvor hun så lavet en underretning til kommunen. Der går nogle uger også møder jeg to damer på min skole, de kom for at snakke om det jeg havde snakket med min lærer om. Jeg var virkelig bange, fordi kommunen sagde at det vil være en god ide, hvis jeg ikke sagde noget til mine forældre, så de kunne komme uventet. De kommer og henter mig på skolen en dag og siger det er nu de vil snakke med dem.

De gik helt fint da de var der, men ligeså snart de gik, fik jeg den største lussing jeg nogensinde havde fået.

Det går nogle måneder også møder jeg min sagsbehandler. Men så fordi jeg er sådan en person som har svært ved at forklare mig, når jeg er under Press. Også fik jeg sagt nogle ting som blev misforstået.

Så i marts så kunne jeg ikke mere, så jeg skrev her ind. Jeg fik så en bisidder men min sagsbehanlder synes ikke det var en god ide så jeg blev nød til at afskaffe min bisidder igen. Jeg prøver at snakke med min lærer og sagsbehandler men de begge sagde at det nok var godt at jeg ikke har nogle bisidder.

Jeg føler næsten hele tiden at jeg gøre alt forket. Så i april kunne jeg lige pludselig ikke spise eller sove. Og det kan jeg stadig ikke.

Og jeg fik det så dårligt at jeg begyndte at skære i mig selv og nogle gange så dybt at blodet ikke gad at stoppe og jeg gad ikke at gære noget ved det så jeg faldt tit om, jeg gøre det stadig den dag idag. Fordi jeg ikke kan mere. Jeg har givet op med det at spørger om hjælp til lærern og sagsbehandler. Maj månede sketer ikke så meget end at jeg var meget op at skændes med lærerne og mine klassekammerater. Så kom juni månede og jeg havde fødselsdag og min fødselsdagsgave var at jeg ikke måtte komme til træning før jeg stoppede med at sige det der skete derhjemme til min sagsbehandler, så længe jeg ikke sagde hvad der sker der hjemme måtte jeg komme til træning. Men jeg var ligeglad med træning for jeg synes at min sagsbehandler skulle vide hvad der sker derhjemme. Også måtte jeg ikke komme til træning selvom jeg elskede at træne.

Også fordi mine forældre har fået at vide at de skulle lave en kontrakt med mig, sådan en hvor der kunne stå, sådan noget med at om mandagen så gøre jeg det også omvendt.

Men det gider jeg ikke, men både min sagsbehandler og forældre bliver sure hvis jeg ikke gøre det.

Også her fordi det var sidste skoledag, så snakker jeg lige hurtig med min lærer og siger at jeg virkelig ikke vil være med til den kontrakt mine forældre vil have. Og min lærer sagde præsic det samme, hun sagde at jeg skulle være med til det. (Men jeg vil virkelig ikke og jeg vil ikke tvinges)

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

Undskyld hvis den er for lang. Og håber det giver mening.