Brev

Jomfruhinden

Hej!

Jeg er bange for at min jomfruhinde er sprunget!

For et par år siden (1-2 år) der var jeg nysgerrig omkring mit underliv så jeg prøvede at stikke to fingre op og det gjorde ondt så jeg stoppede med det samme!

Jeg prøvede det igen på et andet tidspunkt og det gjorde også ondt der så jeg stoppede igen efter et par minutter, jeg er bare bange for at den er sprunget og jeg fortryder meget at gjorde det!

Det blødte ikke eller noget, men det var bare ubehageligt så jeg nåede kun at gøre det 2 gange! Kan jomfruhinden sprænge ved den slags onani?

Hilsen 15 årig pige!

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år!  Hvor er det godt, du skriver ind! Det er helt almindeligt at interessere sig for sit underliv og eksperimentere med onani i din alder. Du ligner på det punkt en masse andre unge piger. Det ser du, hvis du læser nogle af de mange breve, som vi får i Brevkassen.

I forhold til at du på et tidspunkt skal have et seksualliv, er det en fordel, at du kender din krop og véd lidt om, hvad der føles behageligt for dig, således du kan vejlede den kæreste, du gerne vil have sex med til dén tid.

Hvis det er vigtigt for dig at få vished for, om du har en jomfruhinde, foreslår jeg, at du taler med din læge om din bekymring. Din læge har tavshedspligt og vil også kunne give dig faglig viden, som passer til din situation. Det er meget forskelligt, hvordan jomfruhinden sidder, og hvor let den brister, så det kræver nok en undersøgelse at få det tjekket. Hvis du ikke har mulighed for at gå til din egen læge, har Sex og Samfund anonyme klinikker forskellige steder i landet, hvor du kan få lavet en undersøgelse. Du kan se, hvor i landet de ligger på dette kort.

Der findes mange myter om jomfruhinde eller mødom, som den også kaldes. Hvis du har lyst til at tjekke oplysninger på egen hånd, foreslår jeg, du tjekker www.sexlinien.dk. Hér er forskellig viden, som kan være nyttig for dig.

Mange hilsner fra BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat