Kære pige på 15 år!
Hvor er det godt, at du skriver til Brevkassen for at få hjælp. Det din far udsætter dig for, er slet ikke i orden. Voksne må ikke slå, skubbe eller være voldsomme over for børn. Det er heller ikke i orden, at han tager dine ting eller kalder dig møgunge. Jeg kan godt forstå, at du er blevet bange for at være derhjemme, efter det, der er sket.
Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at dig og din far har brug for noget hjælp til at kunne snakke sammen på en ordentlig måde. Det lyder som om, at situationen virkelig er spidset til, og at I har svært ved at snakke om det, der hver især går jer på. Det udvikler sig så til skænderier og til, at din far er voldsom overfor dig.
Der er mange unge, der har svært ved at snakke med deres forældre, uden det udvikler sig til skænderier og råb og skrig. Når man er teenager, er man ved at udvikle sig til et voksent menneske, og det er derfor naturligt, at man gerne selv vil bestemme, og ikke vil have, at ens forældre blander sig i alt. Forældrene er mange gange rigtig bekymrede for deres teenagebørn, og bange for, om de kan passe på sig selv. De skal vænne sig til, at de langsomt skal til at give slip på dem, og lade dem leve deres eget liv. Selvfølgelig skal man indrette sig efter sine forældres husregler så længe man bor derhjemme. Min pointe er, at når teenagere gerne selv vil bestemme, og forældre kan være bekymrede for hvad de laver, eller om de kan passe på sig selv, kan det udvikle sig til voldsomme skænderier, da man har svært ved at forstå hinanden. Her skal jeg igen understrege, at din far på ingen måde har lov til at være voldsom overfor dig.
Jeg kan forstå, at du ikke har lyst til at være derhjemme mere, men jeg tænker umiddelbart ikke, at det ville være den bedste løsning, hvis du flyttede, uden I havde forsøgt at løse problematikkerne. Din far og dig, vil jo altid være forbundet til hinanden, og derfor synes jeg, I skal forsøge at få et bedre forhold til hinanden. Det er heller ikke altid lykken at flytte hjemmefra, selv om man er rigtig træt af, at være derhjemme, og hele tiden er uvenner med sine forældre.
Jeg tænker, at det ville være rigtig godt, hvis der var en professionel, fx en familieterapeut, som kunne hjælpe dig og din far – måske også din mor – med at få snakket sammen, og sagt de ting, der hver især går jer på. Jeg synes også det er vigtigt, at du får sagt til din far, at du bliver bange for ham, når han skubber til dig og råber ad dig. En professionel kan sikkert også hjælpe jer med, hvordan I kan få det bedre sammen i fremtiden. Hvad tænker du mon om den idé?
Der findes forskellige måder, at få hjælp på. Først og fremmest tænker jeg, at det ville være en god idé, hvis du fik fortalt din historie til en voksen, som du er tryg ved. Det kan fx være din lærer, din mor eller en anden i familien. Du kan evt. vise den voksne det brev, du har skrevet til brevkassen og mit svar til dig. Den voksne kan så hjælpe dig med at kontakte kommunen for at høre, hvilke muligheder for hjælp, de kan tilbyde.
Hvis den hjælp I får ikke virker, vil kommunen efter noget tid, måske begynde at overveje om det er bedre, hvis du bor et andet sted. Men de vil altid først forsøge at arbejde på, at I får det bedre derhjemme.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og ønsker dig alt det bedste.Du er også altid velkommen til at kontakte BørneTelefonen på 116 111, du er anonym og det er gratis. Her sidder voksne, som kan lytte og hjælpe dig videre til den rette hjælp.
Mange kærlige hilsner
BørneTelefonen
