Brev

jeg vil væk

jeg er bange…
bange for at vær sammen med andre og for at være alene.
jeg er bange for mørke og lys….

hvem er jeg og hvad skal jeg ? jeg ved ikke hvorfor du placerede mig her hvad ser du i mig ? hvorfor hader du mig så meget

jeg er bange for at vær sammen med andre, fordi jeg er bange for at lave en fejl.
og jeg er bange for at vær alene, fordi jeg er bange for at gør noget dumt ved mig selv..

min familie hader min
sådan føler jeg i hverfald

jeg vil gerne være alene men det skræmmer mig….

jeg føler mig lille , alene og misbrugt….

Jeg går på en stor skole men jeg følger stædig at jeg ikke har nogne venner.

Jeg kommer hjem fra skole og det hele er bare et helvde min far og min bror råber af hinanden.
Og jeg seder på mit værlse og laver lekser
jeg prøver at lage vær med at vær ked af det men det er svert

jeg går og har det dårligt inden i mig selv jeg er bange for at fortælle nogne om hvordan jeg har det.

Jeg snakker ikke med nogne om det
min bedste ven ved ikke hvordan jeg har det.
Jeg føler hvis jeg forteller hinde det så miste jeg hinde og det vil jeg ikke for så føgler jeg bare mer mig alene end jeg allerade er / føgler

Jeg har mange tanker. uhyglige tanker…. jeg tenker på hvordan jeg kan pine mig selv og hvordan jeg kan såre mig selv
jeg tinger på De gyserfilm jeg har set og prøver at føle smerten. Og jeg tinker på hvordan jeg kan dø….

Folk spørg mig om jeg har det godt jeg smiler og siger bare ja men inden i vil jeg bare væk. Jeg hved ikke hvorfor jeg føler sådan men jeg kan ikke stoppe.. Jeg græder mig selv i søvne hver nat.

Jeg er cuter
det gør ikke ondt eller jov men når jeg gør det føgler jeg mig glad
jeg føgler jeg er noget men når jeg er færdig føgler jeg mig bange igen.

Jeg hved ikke hvad jeg kan gør
jeg ved kun at jeg ikke kan klare det mer og jeg vil bare gerne væk men kan ikke.
Jeg har et liv og jeg er nød til at prøve selv om hvor hårdt det kan vær

Hjælp mig

Før jeg selv stopper det
Og stopper mig selv !

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13

Jeg er rigtig glad for, at du valgte at skrive. Du går rundt med mange svære tanker, som jeg slet ikke synes, man skal gå rundt med alene. For det er som om, at den slags tanker har det med at blive større og større, når man ikke deler dem med andre. Derfor skal du vide, at du er på den rette vej, når du begynder at fortælle om det, der fylder. Det må have krævet meget mod af dig. Og derfor kan jeg ikke forestille mig en pige, der er sejere end dig.

I dit brev har du været rigtig god til at sætte ord på mange af de ting, der i øjeblikket gør det rigtig svært at være dig. Brevet beskriver rigtig godt, hvor kaotisk det i øjeblikket må føles at være dig, når tankerne og følelserne tager over og flyder rundt.

Andre, der har været i din situation, har fortalt, at de også har haft selvmordstanker. Har du også haft det? Lige nu føles det måske, som om, der ikke er nogen vej ud. Men det skal du vide, at der er. Der findes en vej, hvor du kan få hjælp til alle tankerne og følelserne. Og der findes en fremtid for dig uden cutting, hvor du kan fokusere på de samme ting, som andre på din alder. Du skal bare have hjælp til at finde vejen.

Der er nogle voksne omkring dig, jeg synes, du skal overveje at snakke med, da de kan hjælpe dig med at få det bedre. Har du en sød lærer/pædagog på skolen? De er nemlig vant til at snakke med elever om svære ting. Og jeg tror, at det kan hjælpe dig i hverdagen i skolen, hvis der er nogle voksne omkring dig, der ved, hvad du kæmper med. Alle skoler har en sundhedsplejerske, som også er rigtig god at snakke med. Alle sammen vil de kunne hjælpe dig videre og sørge for, at du får den hjælp og støtte, du har brug for.

Det kan også være rigtig godt, hvis der er nogle voksne i din familie, du kunne snakke med, så du også får hjælp og støtte, når du er derhjemme. Og så din familie i en travl hverdag husker at fortælle dig, at de elsker dig. Det kan være dine forældre eller en anden voksen i familien, du har lyst til at snakke med.

Måske er det svært for dig at skulle fortælle andre om de ting, du indtil nu har holdt hemmeligt? Måske ved du slet ikke, hvordan du skal få det sagt? Og måske er du bange for, hvordan de skal reagere? Her vil jeg foreslå dig at starte med at vise dit brev – måske sammen med mit svar. For i dit brev giver du nemlig et ret godt billede af de ting, du har brug for hjælp til – og du fortæller også, hvad der indtil nu har holdt dig tilbage fra at fortælle nogen om det.

Jeg håber, du har fået nogle idéer, du har mod til at prøve af. Jeg tror på, at det hjælpe dig – for du er nemlig sej og kan meget mere, end du lige nu går rundt og tror. Hvis du har lyst til snakke, er du altid velkommen til at skrive eller ringe.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat