Kære pige 14 år.
Du skriver at du altid presser dig selv til at være perfekt. Det lyder som en enormt stort pres. Det lyder også som noget, der er så godt som umuligt at leve op til. Der er nemlig ingen, der kan være perfekte til alt. Uanset om det handler karakterer, venskaber, forholdet til ens forældre eller udseende.
Jeg kan fortælle dig, at du langt fra er den eneste som har skrevet ind til os med følelsen af at være en 12-tals pige. Rigtig mange kan fx. godt tænke at de skal være gode til ALLE fag. Men ingen er gode til alle fag.
Det er vigtigt for mig, at fortælle dig, at dine karakterer ikke definerer dig. Karakterer er en afspejling af elevens faglige præstation i øjeblikket ud fra fagets pensum. Det er derfor helt normalt at karakterer kan svinge. Og det siger ikke noget om din værdi som veninde, datter eller menneske.
Du skriver også at du sammenligner dig med andre konstant. At sammenligne sig med andre er noget alle mennesker gør. Vi mennesker kan nemlig godt lide at ’passe ind’ i flokken. Når vi sammenligner os, kan vi vurdere om vi passer ind. Både med venner og bekendte. Men også med fremmede eller folk på sociale medier – er det mon også sådan for dig?
Hvis man sammenligner sig rigtig meget, kan det dog ende med at give et helt skævt billede af virkeligheden. De fleste lægger nemlig meget mere mærke til egne fejl end andres fejl. Samtidig er der også en masse ’fejl’ som bliver gemt væk på fx de sociale medier.
Ofte synes vi også, at det er helt okay, hvis andre har ’fejl’ eller begår fejl. Men hvad angår os selv, synes vi, at der gælder helt andre regler. Det er ret skørt, når man tænker over det. Er det ikke rigtigt?
Du skriver at du har snakket med din mor om, hvordan du har det. Jeg ved at det kan kræve meget styrke og mod at sige det højt, når man har så tunge tanker som du har haft. Derfor er det også mega stærkt af dig, at du har haft modet til det!
Desværre føler du dig nu som den største skuffelse fordi du kan mærke, at din mor går rundt og tænker meget på det. Når din mor går rundt og tænker på det, tror du så det er fordi hun ville ønske, at du var perfekt? Eller er det mon fordi det betyder meget for hende, hvordan du går rundt og har det?
Jeg kan nemlig forstille mig, at det vigtigste for hende er, at du har det godt. Og hvis du ikke har det godt, så er jeg helt sikker på, at hun ønsker du fortæller hende det. På den måde kan hun nemlig bedst passe på dig.
Det lyder som om, at alt det her fylder så meget i dig, at du er begyndt at få selvmordstanker. Jeg ved ikke, om du ved det, men der er faktisk mange unge, der på et tidspunkt har haft selvmordstanker. Jeg nævner det, fordi det måske kan være en lettelse for dig, så du ikke skal føle dig forkert eller alene med dine tanker.
Selvom det nogle gange kan føles lettest at komme væk fra det hele ved at begå selvmord, så er det aldrig den rigtige løsning. Det er i stedet rigtig vigtigt, at du får det godt. Og det første skridt mod at få det bedre, er ved at være åben og fortælle en voksen, du stoler på om dine tanker.
Derfor tænker jeg også, at det nok er tid til, at du prøver at snakke med din mor om det igen. Hvis det er svært at sige det højt kunne en mulighed være at skrive det til hende i et brev. Jeg ved, at denne guide kan være en hjælp for nogle, når man skal skrive om noget svært.
Måske kan du og din mor snakke lidt sammen om, hvad der mon ville kunne hjælpe dig med dine tanker. Måske kunne det fx være rart at snakke lidt med en psykolog? Eller måske har du en lærer på skolen som ville kunne hjælpe dig med det faglige pres du føler?
Måske du også kan lave en aftale med dig selv om, at du de næste 14 dage starter dagen med at kigge dig selv i spejlet og siger noget pænt til dig selv. Det kan både være ting som du kan lide ved dig selv og ting som du er god til. Fidusen er, at du lige så stille indstiller din hjerne på at blive opmærksom på det, som du er glad for ved dig selv. Giver det mon mening for dig?
Det vigtigste er, at du får noget støtte og hjælp til at overbevise din hjerne om, at du er god nok præcis som den er og at du er lige som du skal være.
Hvis du ikke føler dig klar til at snakke med din mor igen lige nu, er det også en mulighed at mødes med nogen hos headspace. Her kan du både dele dine tanker, sådan så du ikke er alene, men du kan også få hjælp til de ting, du kæmper med.
Selvom du beskriver, hvilke tanker du gør dig lige nu, fornemmer jeg en stærk og sej pige bagved det hele. Det er hende, der har fundet mod til at skrive til os. Jeg tror på at du kan bruge den styrke og mod til at række ud efter den hjælp du har brug for nær dig, sådan så det hele kan blive lidt bedre.
Det kan også være, at du får lyst til at snakke mere med BørneTelefonen om dine tanker. Du kan ringe eller skrive til BørneTelefonen på 116 111. Der kan vi nogle gange bedre komme med præcise forslag til, hvad du kan gøre, og du kan fortælle os, om vores råd er hjælpsomme, eller om du har brug for nogle andre forslag.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
