Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.

Kære BørneTelefonen

Jeg ved ikke rigtig, hvor jeg skal starte. Jeg har et problem, som, måske bogstaveligt talt, ender med at tage livet af mig.

Jeg er en dreng på 15 år, og jeg har nok været deprimeret siden ca. 3. klasse. Det har nok aldrig været så slemt, som det er nu, men det var dengang det startede.

Først var det bare, at jeg begyndte, at mangle interesse for ting, jeg altid har kunnet lide, fx fodbold som jeg endte med at droppe. Så begyndte jeg at tage en masse på. Generelt fik jeg det bare værre og værre, men jeg tænkte aldrig på det som en depression. For jeg havde også korte perioder, hvor jeg rent faktisk fik lidt energi. Men det kom altid tilbage. Altid. Og det var der mit eget helvede begyndte.

Jeg blev oven i det også mobbet pga. min vægt, og jeg har det altid ad helvede til. Og der er ingen, der forstår, at jeg ikke har overskud til selv det mindste, så jeg er blevet kaldt doven og fed hele mit liv.

Heldigvis er det lykkedes mig at overleve helt her op til januar måned i 9. klasse (forresten er depression min egen diagnose, som jeg har givet mig selv, efter at have lavet en del research og læst symptomerne grundigt). Men jeg tror ærligt talt ikke, jeg ville være i live i dag, hvis ikke det var fordi, jeg er overbegavet, så jeg ikke behøver at være så engageret i skolen. For jeg kan ingenting, der kræver nogen energi, og alt føles som et helvede.

Jeg orker ikke engang at spille computer (endnu en interesse) så meget længere. Jeg tror, jeg måske bare tænker for meget, men jeg føler at der er ingenting der gør mig glad, og så er der ingen grund til at være her mere, for jeg har ingen ambitioner, intet formål. Så hvorfor skulle jeg dog lave alle de åndssvage lektier og prøver, og møde i skole hver dag, hvis jeg ikke har nogen grund til at trække vejret.

Jeg føler bare, at der er ingen grund til at fortsætte. Snart er det nok kun frygten for at dø, der holder mig i live. Og jeg gider ikke at belemre alle mulige med mine problemer, så jeg føler ikke, jeg har nogen at snakke med (hvilket også er en af grundene til, at jeg skriver til jer).

Og jeg gider ikke at leve et falsk liv på lykkepiller og være en eller anden lalleglad taber, som alle ved er for stor en taber til at være glad uden medicin. Og jeg har faktisk prøvet at tale med nogen. “Jamen du skal da bare finde dig noget, du brænder for” siger de, som om det er ingenting.

Det er som om, de ikke fatter, at jeg har prøvet, men at jeg bare ikke kan være lykkelig. Jeg føler mig trængt op i en krog, og jeg ser snart ingen anden udvej end at tage mit eget liv. Hjælp mig.

Hilsen
PH

Dreng, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære PH,

Hvor er jeg glad for at du skriver til Brevkassen. Det er tydeligt for mig, at du har mange svære tanker og det er så godt, at du tør åbne op og tage imod vores svar!

Når du beskriver, hvor længe alle disse tanker og følelser har fyldt og hvor alene du er med det, bliver jeg meget bekymret for dig. Når jeg læser, hvor lidt overskud, energi og lyst du har til at gøre noget som helst er jeg slet ikke i tvivl om, at du har brug for hjælp. Noget af det sværeste for dig er dog at finde den rigtige hjælp og den rigtige støtte.

Jeg tænker, at du i  høj grad har brug for en voksen du kan stole på og tale med. Kan du forestille dig, en du kan have tillid til? Det kan evt. være en lærer eller en forældre? Du skal vide at det ikke er et svaghedstegn at have brug for støtte og hjælp. Det oplever langt de fleste af os i livet. Men vi kan ikke forvente at omgivelserne ved, hvilke tanker og følelser vi går med. Man er nødt til at bede om hjælp, række ud. Ligesom du har gjort ved at skrive til os. 

Du skriver, at du har prøvet at tale med nogen om, hvordan du har det. Hvem er det du har prøvet at tale med? 
Jeg vil foreslå dig, at prøve at tale med din læge. Din læge har viden omkring depression, symptomer på det og også viden om behandlingsmuligheder for en som dig. Jeg kan ikke vurdere om du har en depression og man skal være varsom med at diagnosticere sig selv, men jeg er slet ikke i tvivl om at du har det svært og at du har brug for hjælp.

Som du selv skriver, kan det være meget svært for andre at forstå, hvor meget dine tanker fylder og at det ikke bare er noget der forsvinder pludseligt. Som en start, i forhold til at få snakket med andre og søge hjælp, vil jeg anbefale dig at ringe til BørneTelefonen på 116111, hvor der er åben fra 11-23 alle ugens dage. Der sidder der rådgivere klar, som meget gerne vil snakke med dig og hjælpe dig med at finde støtte og hjælp i din hverdag.

Jeg har fuld forståelse for, at det er meget svært i din situation at søge hjælp og at åbne op overfor andre. Men, at du har skrevet herind, viser mig, at du har noget styrke og lyst til at få hjælp. Jeg håber, at du kan holde fast i denne styrke og bruge den til at hjælpe dig selv til at få det bedre. Måske en ide kunne være at vise den voksne du vælger at søge hjælp hos dit brev til os og mit svar, måske det kan være en god måde at få startet en vigtig snak?

Med venlig hilsen
BørneTelefonen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat