Hej 13-årige pige
Hvor er det modigt, at du har skrevet herind og bedt om hjælp. Det fortæller mig, at du har styrke til at handle, når du har det svært. Jeg vil rigtig gerne hjælpe dig med at se på, hvad du kan gøre.
Det lyder ikke særlig rart, at du er kommet til skade – og så ikke har været i skole længe!
Du skriver ikke så meget om, hvad der er sket. Når man lige pludselig ikke går i skole hver dag og ikke ser sine kammerater, har man rigtig god tid til at tænke og bekymre sig, hvor tankerne så kan køre i ring igen og igen. Det skal du vide er almindeligt.
Du skriver, at du er bange for at miste alle, ikke at kunne blive dig selv igen – eller ikke blive helt rask igen!
Så svære tanker skal man ikke gå alene med. Svære tanker har det med at vokse, hvis man ikke taler om dem. Lidt ligesom en snebold vokser sig større, når man ruller den rundt i sneen.
Du skal have pauser, hvor du lukker ned for de svære tanker. Det kan du fx gøre ved at lave noget du godt kan lide, og som føltes rart. Måske du kan lide at høre musik eller tegne?
Du kan også prøve at fokusere på det, som du er god til, og det som gør dig glad. Når tankerne kommer, så kan du sige, at det er fint de er kommet, men send dem så væk og sig, at du ikke har brug for dem. Fokusér på de ting du kan, som giver dig gode følelser og gør dig i godt humør. Det kan du øve dig på hver dag.
Du skriver, at du føler dig til besvær. Er der mon over for dine forældre? Det lyder som om, at dine forældre gerne vil støtte dig og hjælpe dig med at være social. Det kan være en god idé, at få inviteret nogen over. Det kan godt være svært at få spurgt, når der er gået lang tid, men det bliver nemmere. Hvis du har lyst, kan du også tale med dem om, hvordan du har det med ikke at være i skolen.
I forhold til at du er bange for ikke at blive rask igen, så får det mig til at tænke på, om du ved nok om din skade? Det bør din læge kunne fortælle dig meget mere om. Det ville også være godt, hvis du kunne få svar på alle de bekymringer og spørgsmål, du har.
Jeg ved ikke, om alt dette er noget, du har talt med dine forældre om?
Hvis ikke – så synes jeg, at du skal få talt lidt mere med dem om dine tanker og følelser. Dine forældre kan bedre hjælpe dig, hvis de ved, hvordan du har det indeni.
En eftermiddag, når dine forældre er kommet hjem, kan du fx sige: ”Hej, jeg har brug for at vi taler sammen. Det er vigtigt for mig, at I lytter til mig. For jeg har brug for jeres hjælp!”. Du kan også sende dem en SMS og aftale det. Du kan fx vise dem dit brev og mit svar, så I har noget at tale ud fra.
Du har vist styrke ved at skrive til os. Denne styrke kan du bruge til at få talt med dine forældre. Forældre vil som regel gøre alt, hvad de kan for at hjælpe, men de skal kende til problemet for at få muligheden.
Du er også altid velkommen til at ringe til os på BørneTelefonen på 116111. Det er gratis og anonymt.
Mange tanker fra BørneTelefonen
