Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg tror måske jeg har angst

Hej bb,

jeg er en pige på 13 år.

det er ca. et år siden at jeg fik at vide at min far har kræft. jeg har haft det halv dårligt lige siden. har hele tiden haft en angst fornemmelse fordi jeg var bange for om han skulle dø. Det her er bare noget andet. det er kun i skolen og det kan da godt (lige som tidligere) have noget at gøre med at jeg helst gerne hele tiden vil være tæt på min far.

altså jeg har researchet på nettet for at finde symptomerne og de fleste steder jeg finder dem passer det meget godt.

den første gang jeg lagde mærke til det var under en fremlæggelse og jeg begyndte at ryste og blive svimmel og først troede jeg at det bare var fordi at jeg lige havde været syg, men så fik jeg også ondt i maven og hovedet og havde sådan en fornemmelse af at mit hovede blev tungere. der kom en helt masse tanker ind i mit hoved og jeg havde virkeligt bare lyst til at flygte fra situationen. jeg har haft det nogle gange siden, for det meste i nogle timer med en lære jeg virkeligt for det dårligt af at være tæt på fordi hun har behandlet mig som lort foran alle i min klasse og også ud over det, men det er en anden historie.

anyway er ret bange for at jeg måske har angst, ved godt at man ikke skal reseache på det, men alt jeg fandt kunne jeg relatere til – tror du jeg har angst?

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 13 år.

Jeg er ked af at høre at din far fik kræft. Jeg håber han har det godt igen nu!

Du skriver at du et par gange er begyndt at ryste, er blevet svimmel og at du har haft ondt i maven og hovedet. At det kommer når du har en lærer, som har behandlet dig dårligt. De symptomer du beskriver, kan have mange forskellige årsager. Jeg synes det fx kunne lyde som om du måske var lidt nervøs til fremlæggelsen? Sådan kan man nemlig godt få det af at være nervøs. Desuden kan det også skyldes at du har et dårligt forhold til læreren. Hvis man ikke har det godt med læreren eller andre personer, kan man også få det sådan som du beskriver. Det lyder bestemt ikke rart, du har haft oplevelsen af at læreren har behandlet dig dårligt foran hele klassen.

Du har helt ret, du kan ikke regne med alt du læser på nettet, det er kun lægen, der kan fortælle om det handler om angst.

Jeg synes dog først og fremmest du skal tage en snak med dine forældre om de tanker og følelser du går med, og ikke mindst om de oplevelser du har haft i skolen. Jeg tænker det vil være en god idé I tale med læreren om det her, så du igen kan føle dig tryg i alle timer. Måske denne vigtige snak kan hjælpe på de angstsymptomer du beskriver. Og ellers må du sammen med dine forældre få bestilt en tid hos lægen, som vil kunne lytte og hjælpe.

De bedste hilsner

BørneTelefonen

 

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat