Jeg tror ikke verden er for mig.
Hej, jeg er en pige på 17 år.
Jeg har nu længe gået og været trist. Jeg har altid følt denne tristhed, og har aldrig helt kunne sætte ord på den. Da min far så døde for et år siden, blev min tristhed og angst så værre. Jeg var også trist inden alt det skete med min far.
Jeg gik og fik det en smule bedre, indtil jeg så mødte den her pige over nettet, jeg begyndte at få lidt følelser for hende, og vidste allerede at hun kun var til piger. Dog begyndte hun at forvirre mig, og I dag er vi bedste venner, dog føler jeg hver eneste dag at mit hjerte går itu, for jeg ved jo en dag er hun ikke længere min, og jeg skal give slip på hende, og jeg har bare lyst til at dø ved tanken.
Jeg er droppet ud af gymnasiet fordi mit sociale liv i den nye klasse jeg kom i, var forfærdeligt, og gymnasiet kunne ikke gøre noget for mig. Så nu går jeg hjemme, jeg har intet arbejde da jeg ikke finder mig selv stabil til det, og jeg har slet ikke lyst til at få et. Jeg er dog også begyndt rigtig meget at blive trist over ingen ting, når jeg lige pludselig bare ikke ved hvad jeg skal bruge den næste time på, skyller en mørk sky henover mine tanker og får mig lyst til at dø.
Jeg har som sagt haft det her længe, men der var en periode for et par måneder siden, hvor det ikke var ligeså meget. Dog nu er det begyndt helt sindssygt, og en nat for ikke så lang tid siden, skændes jeg med mig selv om, om jeg burde dø eller kalde på min mor som var inde i det andet værelse. Jeg kaldte til sidst på hende og vi snakkede, hun spurgte om nogen ting og jeg prøvede at svare ærligt på dem.
Så her et par dage efter, er det som om hun har glemt alt det jeg har sagt, og nu er ligeglad. Jeg spurgte hende også den nat, om jeg ville kunne komme til lægen, og hun sagde torsdag. Og nu siger hun mandag, og sådan bliver det ved, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.
Jeg har bare lyst til at gøre en ende på det hele, men alligevel er jeg for bange for det. Jeg føler mig bare så ensom og knust og jeg ved ikke hvad mere. Jeg vil bare gerne dø nu, jeg vil så gerne også have hjælp, for jeg har hørt og læst så mange steder, at man ikke skal give op, og at man nok skal få sit “gamle” glade jeg tilbage, dog føler jeg aldrig jeg har haft sådan et. Jeg har altid bare været trist, så måske er denne verden bare ikke for mig?
Det er hver eneste dag jeg er trist, og det ikke bare en gang om dagen, det op til flere gange, og jeg er bare så træt af det. Jeg har brug for hjælp, for jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv mere.
Jeg skal starte her på HF til sommer, og jeg er så sygt bange for det. Jeg ved jeg endnu engang ikke får nogen venner, og at jeg sikkert bare ender ud som en ensom en i klassen igen, og jeg tror heller ikke jeg kan holde det ud mere.
Jeg går derudover i en angst gruppe nu, som jeg lige er begyndt på, indtil videre tror jeg godt det kunne hjælpe på min angst, men jeg har det stadig forfærdeligt med mig selv, og alt det jeg gør er enten ikke godt nok eller helt forkert.
Og lige meget hvad jeg gør, triller tristheden stadig ind på mig til sidst, og jeg vil virkelig bare gerne have hjælp.
Selvmordstanker Andre der hjælper
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.
