jeg tror bare ikke at jeg er blevet så bange på grund af 2 ting

Kære pige på 12 år Tak for dit brev.  Jeg kan godt forstå, du ikke har lyst til at græde foran nogen, når du tidligere er blevet drillet med det. Hvordan blev det mon stoppet, var din klasselærer eventuelt med til at hjælpe..??  Jeg kan ikke lade være med at tænke, hvorfor du skulle have lyst til at græde i skolen. Det burde jo være et sted hvor man har det godt… Er der noget i skolen, som gør, at du nogle gange har lyst til at græde derovre? Hvis der er det, tænker jeg at det kan være en god idé, at snakke med din klasselærer om det. Det er nemlig en del af hans eller hendes job, at sørge for at alle i klassen har det godt. Jeg kan godt forstå, at du bliver bange for din mor, når hun er sur, når du har oplevet, at hun har taget hårdt fat i din arm. De eksempler du nævner, lyder rigtig ubehagelige... Har du snakket med nogen om, hvad der er sket? Og hvad er der mon sket bagefter, når din mor ikke er sur mere? Siger hun så undskyld eller lader hun bare som ingenting? Jeg tænker, det vil være godt for dig at snakke med nogen om, hvordan du har det. Det kan for eksempel være din klasselærer, en venindes mor, eller måske din bedstemor? Hvis du er urolig for om det, du fortæller vil betyde at du ikke kan bo hjemme ved din mor, så kan du jo starte med at sige det - og samtidig fortælle at du gerne vil bo hjemme...Nogle gange kan man få det lidt bedre, bare ved at få lov at fortælle om alle de ting man går og holder inde i sig. Andre gange, kan dem man betror sig til hjælpe med at finde ud af, hvad der skal gøres for at ændre på det, man er ked af... Det kan også være, at du ikke har lyst til at fortælle nogen du kender, om det der sker? Så er du meget velkommen til at ringe ind til vores søde rådgivere på BørneTelefonen på 116 111. Det er gratis at ringe og de har åbent fra 11 til 23 mandag til fredag, og fra 13-17 om lørdagen. De bedste hilsner  BørneBrevkassen