Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

jeg ser syner

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng

Tak for dit meget fine og
ærlige brev, som på ingen måde er for langt. Du er rigtig god til at beskrive,
hvad du oplever lige nu. Jeg er af den opfattelse, at det er bedre bare at
skrive løs, end at tænke for meget over, hvad man må eller ikke må skrive i sit
brev. Faktisk må man spørge om alt. Jeg vil forsøge at skrive, hvad jeg tænker
om de syner og farver, du ser og oplever for tiden.

Først må jeg sige, at jeg
ikke kan fortælle dig, hvorfor du er begyndt at se syner. Med det mener jeg, at
det er svært for mig, at give dig en præcis grund. Jeg ved heller ikke med
sikkerhed, hvad du skal gøre, for at de forsvinder igen. Jeg kan godt forstå,
at du gerne vil vide hvorfor, synerne er begyndt at komme.

Du skriver i dit brev, at
du ikke er rigtig bange for at se syner. Jeg ved ikke, om du med ”ikke rigtig
bange” mener, at du er lidt bange for det, du ser? Eller om synerne slet ikke
gør dig bange? I hvert fald bliver jeg meget imponeret over den måde, du
fortæller om synerne og farverne. Jeg tror nogle mennesker - både børn, unge og
voksne – kunne blive skræmt og bange ved at opleve, det som du beskriver

Derimod skriver du, at du
er bange for, at andre vil kalde dig for sindssyg, hvis du fortæller dem, hvad
du oplever lige nu. Jeg kan godt forstå, hvis du er varsom med at nævne det for
andre. Jeg taler med flere unge, der på en eller anden måde føler sig
anderledes end andre. Det kan fx være i forhold til udseende, seksualitet eller
noget, der handler om ens familie. Så kan man føle, at man er forkert på den.
Føler man sig anderledes eller forkert, så kan det være svært at sige højt til
andre, fordi man er bange for deres reaktioner. Jeg ved ikke, om du på en eller
anden måde føler dig anderledes fordi du ser syner og farver?

Du skriver, at du har talt
med din kæreste om det, du oplever. Det fortæller mig, at du allerede er i gang
med at tage hul på at snakke med andre. Det er rigtig sejt og modigt. Hvordan
mon din kæreste reagerede?

At du skriver ind til os
fortæller mig yderligere, at du har mod. Min første tanke, når jeg læser dit
brev, er på ingen måde, at du skulle være sindssyg. Jeg bliver tværtimod lidt
nysgerrig på, hvad det er, du oplever. Du skriver, at synerne kun kommer frem,
når det er mørkt. Når du taler med dem, hvad taler I mon så om?

 

Jeg tænker på, om folk
omkring dig for tiden snakker om fx syner, genfærd, drømmesyn eller andre
former for overnaturlige kræfter. Nogle gange tror jeg, at vores egne tanker
former sig i forhold til, hvad andre snakker om. Jeg tænker fx på
klassekammerater, dine forældre, lærere eller andre i byen. Jeg ved, at man
mange steder i Grønland taler om Qivitoqer – det som på dansk kaldes
fjeldgængere. Er det noget, du kender til? Hvis flere omkring dig snakker om
eller tror på, at fjeldgængere eksisterer, så kan det måske være en del af
forklaringen på, hvad du oplever lige nu. Jeg ved ikke, om det er tilfældet.
Jeg tænker vist bare højt. På samme måde kan det være, at der i medierne og
aviserne i Grønland eller på din skole er større fokus på det overnaturlige.
Medierne, og det vi læser, kan jo også påvirke vores tanker.

Med hensyn til farverne så
kunne jeg godt tænke mig at vide mere om, hvad de gør, fx når de blinker. Du
skriver, at farverne kommer, når du er godt i gang med at spille. Betyder det,
at de faktisk er en slags hjælpere? Eller måske noget som sker, når du
koncentrerer dig rigtig meget? Det får mig til at tænke på, at flere kunstnere
fx musikere, billedkunstnere eller digtere fortæller, at de, når de laver
kunst, kan opleve verdenen på en anden måde. Det kan fx være, at de tænker ord
og sætninger som rytmer eller lyde. Kan det være det samme, der sker hos dig,
når du er kommet godt i gang med at spille enten på klaver eller cello. Jeg ved
ikke, om du går til undervisning? Hvis du gør, er det med farverne måske noget,
du kunne tale med din musiklærer om?

Som sagt, kan jeg ikke give
dig den sande forklaring på, hvorfor du ser syner og farver. Måske har du efter
at have læst mit brev brug for flere forklaringer. Derfor tænker jeg, at det
kan være en hjælp for dig, hvis du tør fortælle højt fx til en lærer, eller
dine forældre, eller måske snakke mere med din kæreste om, hvad du oplever. Er
det en mulighed for dig? Det kan være dem, der kender, også har nogle gode bud eller
forklaringer

Derudover tænker jeg, at det
kunne være rart for dig at snakke videre med en rådgiver. Jeg ved, at der i Grønland
også er en børnetelefon. Den hedder børne- og ungetelefonen. Den har åbent alle
ugens dage fra kl. 19 – 21 på telefonnummeret 134. Måske kender du den
allerede? Derudover ved jeg, at der også er en sms-rådgivning i Grønland. Her
kan du sms’e med en rådgiver ved at skrive til telefonnummeret 1899. Du er også velkommen til at sms'e eller ringe til BørneTelefonen.Jeg håber, du kan bruge
nogle af mine forslag til at forstå bedre, hvad du oplever for tiden.

 

De bedste hilsener

 

BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat