Kære du
Hold da op, hvor er det flot, at du skriver herind. Det er stærkt gjort. Du har forklaret om din situation, det der sker omkring dig og hvad du føler på en rigtig god måde. Jeg vil gøre, hvad jeg kan for, at du kan få hjælp, så du får det bedre. Jeg har delt brevet op i tre dele, for at gøre det lidt mere overskueligt. Det håber jeg er okay.
At føle sig bange
Der kan være mange grunde til, at man føler sig bange. Du skriver, at du er bange for at være sammen med andre mennesker, for at være alene og for at dø. Hvem kender til dine tanker? Jeg synes det er flot, at du skriver herind om dem og du er god til at beskrive, hvordan du selv oplever det. Nogen kan være bange for, hvad andre vil tænke, om man er forkert eller hvis man kommer til at gøre noget dumt. Hvad fylder mon mest hos dig? Jeg tænker, at det ikke er noget du skal gå med selv. Måske kunne det være rart at tale med din far, en lærer eller din læge, som du har talt med før? En mulighed er også at fortælle det til skolepsykologen på din skole. En skolepsykolog kender til, hvordan det kan føles at opleve at være bange og vil også kunne hjælpe dig med, hvad der kan gøres videre frem. Måske har skolepsykologen forslag til, hvordan du kan bliver mere tryg ved at være i skole, eller kender til andre måder at skabe mere tryghed. Kunne det mon være en mulighed for dig? Det er ofte sådan, at skolepsykologen er på skolen på et bestemt tidspunkt om ugen. En start kunne måske være at finde ud af, hvornår skolepsykologen er der. Hvis skolepsykologen ikke er der, på et fast tidspunkt, er der sommetider en akuttelefon, som man kan ringe til. Måske kan du tale med din lærer om, hvad mulighederne er. Det kunne måske også være en hjælp at tænke igennem, hvad du vil sige. Måske kan skolepsykologen også hjælpe med, hvad der kan gøres i forhold til at høre nærmere fra kommunen. Hvad tænker du om det?
Du skriver, at du ikke kan være sammen med alle dine veninder og at du bliver så ked af det. Hvad er det du bliver ked af og hvad gør, at du ikke kan være sammen med alle dine veninder? Har du talt med dem om, hvordan du oplever det og at du faktisk bliver ked af det? Måske virker det overvældende at være sammen med så mange på en gang, også selvom det er dine veninder. Jeg tænker, at for at du kan passe på dig selv og respektere, hvordan du har det for tiden, så er det nok en god idé at være sammen med en eller to veninder ad gangen. Som jeg forstår dig, så er det, når der er mange omkring dig, at du bliver utryg og bange. Mon det er rigtigt forstået? Derfor kan det være hjælpsomt, at du tager det i mindre antal - og tænke, at det er ok og godt, at du ved, hvordan du kan få det sammen med mange mennesker og derfor tage et valg om, at du har det bedre sammen med få. Jeg tænker ikke, at det nødvendivis handler om, at du ikke kan lide dine veninder eller andre mange mennesker. Jeg tænker, at der er en del ting i livet for tiden, som betyder, at du skal respektere det du mærker og handle derefter, samtidig med at du holder venskaber og dit sociale liv ved lige, i mindre antal og måske kortere tid ad gangen.
Hvordan vil det mon virke for dig? Vil det være ok, hvis du ser det som en måde at passe på dig selv, og øve dig i at være sammen med andre og være mere tryg i det. Noget af det der kan være vigtig, når der er mange ting i livet, som er vanskeligt at håndtere, er at passe på sig selv og øve sig i at sige fra, at sige 'nej tak, det har jeg ikke lyst til. Jeg vil hellere gøre det på denne her måde i stedet, det synes jeg bedre om'. Når man siger fra, er det fordi, der er noget, som ikke føles ok. Det er også en måde at sige ja til sig selv og det man føler er ok. Hvad mon du tænker, når jeg skriver det med at sige fra og sige til overfor dig selv, i de ting du synes er ok og kan overskue?
At miste, savne og sørge
Jeg kan godt forstå, at sorgen og savnet over at miste din bror fylder rigtig meget og trykker. Jeg tænker, at det er helt naturligt, at du har det sådan, selvom det kan være svært. Den sorg som man kan føle kan på en måde sætte sig i kroppen. For nogen kan det også føles som et hul indeni. Sommetider kan sorg også betyde, at man bliver bange for at miste andre i sit liv, og derfor kan man komme til at skubbe dem væk fra sig. Alene for at passe på sig selv, så man ikke risikere at miste en man holder af eller elsker. Hvordan oplever du det mon? Der kan være mange ting, som er kommer i kølvandet på en sorg. Som jeg læser dit brev og det du skriver om din mor, så får jeg en følelse af, at der også gemmer sig et savn og en sorg, over at have mistet din mor, da dine forældre blev skilt og hendes psykiske vanskeligheder. Det er nok en del år, at du har gået med det og nu efter din brors død, kan savnet til din mor dukke op igen sammen med sorgen over at gave mistet din bror. Derfor er det også vigtigt, at du taler med nogen om sorgen og savnet. Mon du har snakket med nogen om sorgen og savnet af din bror og mor? Måske din far, eller andre du kender(bedsteforældre, veninde, nabo, kusine) og er tryg ved at snakke med? For selvom det er to år siden eller mere, så kan man stadig savne og sørge over at have mistet, og det er ok. Sorgen er der nok ikke hele tiden nu, men dukker nok op ind i mellem? Sommetider kan det hjælpe at lave en mindebog eller en mindekasse, hvor man har billeder, skriver historier og minder om, den man har mistet. Det kan hjælpe på at bearbejde sorgen og samtidig mindes på en god måde.
Der er rådgivninger, som er gratis og gode at gøre brug af omkring sorg og savn. Måske kender du, den rådgivning, der hedder Børn, Unge og Sorg, hvor man kan ringe ind eller mødes i grupper og tale om, hvad man har på hjertet. Grupperne er i Aarhus, Odense og København. Men rådgivningen kan man ringe til uanset, hvor man bor. du kan kigge på deres hjemmeside http://www.bornungesorg.dk/ . Hvis du trykker på det her link, http://www.bornungesorg.dk/faa-stoette/samlet-oversigt-over-stoette/ så kan du se, hvilke måder du kan få hjælp. Det kunne måske være rart for dig at tale andre som ved, hvordan det er at være i sådan en situation. Hvis det er svært at finde rundt på hjemmesiden og finde ud af, hvilken hjælp du kan få, kunne det måske være rart at se på det sammen med din far? Det kan også være, at det kan gøre, at du kan få fortalt ham, hvordan du har det og at du er bange. Kunne det være en mulighed? Ellers er der også muligt at ringe til Børn, unge og sorg, så vil de hjælpe dig med at finde rundt i deres muligheder for hjælpe og rådgivning. du kan ringe på 70266766 mandag til fredag mellem 9- 15, og hvis du vil tale med en psykolog er det mellem kl . 10-14.
Hvor længe har du været bange for at være derhjemme? Måske har det ændret sig siden ulykken med din bror? Hvad er det for tanker du har? Du skriver, at du har været til lægen og fået nogle naturpiller som ikke hjælper. Det er flot, at du har henvendt dig til lægen. Jeg tænker, om det mon kunne være en mulighed at tale med din læge igen og fortælle, at pillerne ikke virker og at der er flere ting, som du er bange for. Måske vise lægen dit brev herind til, det viser så fint, hvordan du har det og hvilke tanker du tumler med. Hvordan ville det være for dig?
Svar fra Kommunen
Du skriver, at du har været på OUH og venter på svar fra kommunen. Det kan godt være en lidt anspændt periode, når man venter på at høre noget. Hvad håber du på, at der kommer til at ske? Det kan føles som lang tid, når det omhandler, hvordan man har det indeni. Jeg tænker, at din far måske kan hjælpe dig med at tage kontakt til kommunen, for at høre nærmere om din sag. Du skriver, at du også har talt med din lærer om det, så det kunne måske også være en mulighed at få hjælp fra ham eller hende? Det kan være at ringe til kommunen og høre om hvordan det ser ud i din sag. Bede om at tale med din sagsbehandler, som du er tildelt via dit cpr.nr. Måske kan din lærer hjælpe med det, hvis din far eller andre ikke kan? Måske har du selv tænkt at ringe til kommunen og høre? Det er også en mulighed, mon du har mod på det?
Det er faktisk sådan, at vi i BørneTelefonen har noget der hedder bisiddere. Mon du har hørt om det? En bisidder kan hjælpe med, hvad dine rettigheder er og kan hjælpe dig med at kontakte kommunen og gå med til møder sammen med dig. Du kan trykke på det her link http://www.bornetelefonen.dk/raadgivning/Bisidder.aspx og læse mere om vores bisiddere. Hvis du tænker, at det måske er noget for dig kan du enten ringe til BørneTelefonen på 116111 for at høre mere om det, eller også kan du ringe direkte til vores kontor på 35555559, og bede om at tale med Bisidder-afdelingen. De har åbent mellem 9.00-16.00 mandag-torsdag og 9.00-15.00 om fredagen. Hvis du ringer et af stederne hen, kan de hjælpe dig med, hvordan du kan få en bisidder, hvis din situation er sådan, at du kan få en bisidder. Man kan sagtens tale med en bisidder og være anonym, indtil man belsutter om det er det man kan få hjælp ved. Men det er bisidderne rigtig gode til at snakke med børn og unge om. Hvis du ringer til BørneTelefonen og vil have en bisidder til at ringe dig på, så er det sådan, at man skal opgive sin anonymitet og når det er gjort, så vilen af vores bisiddere ringe dig op på et tidspunkt der passer dig. Det kan du også læse mere om det, ved at trykke på linket ovenfor.
Jeg håber, at det her brev kan hjælpe med den situation du er i. Det er super flot, at du har skrevet herind. Jeg tænker, at du har vist et mod og en styrke, som du videre kan bruge.
Mange kærlige hilsner fra BørneTelefonen.
