Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg kan ikke holde det ud!

Hej Børnebrevkasse.
Jeg hader mit liv. Jeg har ingen venner, ingen piger på min alder jeg kan lege med, ingen. Min mor opfører sig som om hun ikke kan lide mig og er helt ligeglad med mig. Min far arbejder hele dagen og jeg kan kun snakke med ham om aftenen. Når jeg endelig får hans opmærksomhed bliver han bare vildt frustreret fordi jeg åbenbart ikke taler klart nok om mit problem.

Om natten kan jeg ikke sove fordi jeg har set ting som jeg virkelig ikke kan lide. Det hele startede med at jeg var på besøg hos min storesøster. Vi havde intet at lave så vi så bare lidt TV. Vi stoppede med at zappe rundt ved en serie der hedder “Doctor Who”. Jeg kom til at ser det, og det handlede om nogle uhyggelige sten-engle der kun var ude på at brække din nakke.

Siden da kunne jeg ikke sove om natten, og når jeg endelig faldt i søvn var det klokken 2 om natten. Min situation blev kun værre da jeg kom ind på Youtube. Jeg har altid været både fascineret og skræmt af uhyggelige monstre og vampyrer.

Da jeg faldt over et Videospil der hed “The Walking Dead” kan du nok forstå hvordan det udviklede sig. Som de fleste nok ville have regnet ud handlede det om zombier. Men meget livagtige zombier. Jeg var både fyldt af nysgerrighed og trang til bare at slukke computeren og gå min vej. Men jeg så det alligevel. Og det forstærkede bare min frygt for at sove. Jeg var både hunderæd for at de skulle komme og hunderæd for at få mareridt.

Og derfor vil jeg have råd. Jeg har prøvet at snakke med far og har også prøvet at foreslå en psykolog men det har ikke virket. Hjælp!

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år. Tak for dit brev her til BørneBrevkassen. Det er godt skrevet, når du ikke er ældre end du er. Det lyder bestemt ikke til at være rart for dig, og det virker som om, tingene har udviklet sig i en dum retning for dig. Jeg tænker på, om du kan tale med din mor om, hvordan du føler det med hende? Kunne du fortælle hende, at du er bange for at sove og har brug for hende? Jeg kan ikke vide, hvordan din mor er, men hvis din far arbejder meget, har hun måske også travlt med mange voksenting..? Det er ikke en undskyldning for, at din mor ikke har haft tid til dig, men måske en forklaring. Ville det måske hjælpe, hvis du fortalte hende, at du havde brug for hendes hjælp og støtte..? Du fortæller, at du har set nogle ting i TV hos din søster. Kunne du måske tale med hende? Jeg kender andre børn, der har haft svært ved at sove efter at have set noget uhyggeligt i TV. De børn fik hjælp fra nogle andre børn og voksne til at finde nogle tv-klip omkring, hvordan det uhyggelige var lavet. Meget af det, der er uhyggeligt på TV, er jo noget der er kunstigt, eller også er det lavet med computer. Måske kunne det hjælpe på de tanker, du går med omkring det, du har set i TV, og gøre det lettere for dig at sove... Kunne du måske få din søster til at hjælpe dig med at finde den slags klip evt på Youtube? Det kan være svært at finde venner, hvis man synes, at der ikke lige er nogen i ens klasse. Er der måske nogen i din parallelklasse, der har samme interesser som dig? Der kan måske også være nogle søde piger i en klasse over eller under dig..? Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at du er rigtig god til at skrive og formulere dig. Måske kunne du finde en penneven eller andet... Det kan du finde på flere af de sider på nettet, der er målrettet din aldersgruppe. En anden retning kan være at fortælle din lærer i klassen, at du ikke føler, du har nogle venner i klassen. Måske kan din lærer flytte lidt rundt på jer i klassen, sådan at du kunne komme til at sidde sammen med en mulig kommende veninde..? Du er også velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, det er gratis at ringe dertil. Mange kærlige hilsner BørneBrevkassen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat