Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg ik okay

Hver nat alene på mit værelse ligger jeg i min seng og græder og tænker på alt hvad jeg gør forkert og hvordan jeg er over for mine venner.

For jeg har siden start af året haft det svært ved af være sammen med den ikke fordi jeg var social før men nu lukker jeg bare alle væk jeg har de dage hvor jeg bare ikke har lyst til solen står op og jeg skal o skole med dem for i år er det mit første år i på en ny skole sammen med nogle af mine andre venner.

Og jeg har flere gange blevet hjemme fra skolen fordi jeg ikke kan mere mine forældre ved det ikke, af jeg vær nat græder og jeg vil ikke snakke med mine venner fordi de forstår det ikke og det gør mig bare så vred så jeg får lyst til af pande dem en. Og jeg har ikke lyst til af flytte skole selvom det er en lorte skole og jeg stadig ikke har lært noget, fordi jeg har så svært ved tanken om nye mennesker og lærer

Det svært for mig af se glæden i livet selvom det lyder drastisk

Der er bare så mange ting lige nu og jeg sidder flere gange og græder alene på grund af det

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dig.

Hvor er det godt, at du skriver herind til os. For det kan bestemt ikke være nemt, at gå og være så ked af det, som du beskriver.

Du fortæller i dit brev, at du har fået det svært med at være social med dine venner. Du beskriver også, hvordan du har dage, hvor du ikke har lyst til at solen skal stå op og at du har svært ved at se glæden i livet.

Det lyder rigtig hårdt at gå og have det sådan. Herinde på BørneTelefonen kender vi til mange børn og unge, som synes, at livet kan være trist og går og er kede af det. Så det er du slet ikke alene om.

Men mange børn og unge går også med de svære følelser og tanker alene og får ikke delt dem med nogen. Jeg kan læse, at du har prøvet at tale med dine venner om det, men at de ikke forstår dig. Det er rigtig modigt gjort af dig.

Det kan måske være svært for dine venner, at forstå præcis hvordan du har det eller hvordan de kan hjælpe? Nogle gange kan det være svært at sætte sig i andres sted, hvis man ikke selv har oplevet, at have det på samme måde. Giver det mening?

Når du fortæller, at du er så ked af det hver eneste dag, bliver jeg bekymret for dig. Sådanne følelser og tanker, kan nemlig være rigtig tunge og svære selv at slippe af med. Derfor kan man også hurtigt få det endnu værre, hvis ikke man får talt med nogen, som kan hjælpe. Jeg kan også læse, at det påvirker flere ting i dit liv – det sociale med vennerne, din skole og du har svært ved at sove om natten, når du er så ked af det. Så jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, hvor længe du mon kan holde ud, at gå og have det sådan?

Du skriver, at din mor og far ikke ved, at du ligger og græder om natten. Tror du måske, at du kan finde det samme mod frem, som du havde, da du fortalte det til dine venner – og fortælle det til dine forældre? Eller måske har du en sød lærer? Måske ved du ikke helt hvordan du skal sige det eller hvordan du bedst forklarer, hvordan du har det, men det kommer tit helt af sig selv, når først man går i gang.

Jeg håber sådan, at du kan bruge mine råd til noget og får delt dine følelser og tanker med nogen, så du ikke længere skal gå med dem alene.

Hvis du har brug for at tale mere om det der er svært, er du også altid meget velkommen til at ringe (116111) eller skrive ind til os og tale med én af vores rådgivere. Vi har åbent hver dag fra kl. 9-02 om natten. En rådgiver vil sammen med dig, kunne lave en plan for, hvordan du bedst får det godt igen.

De varmeste tanker,

BørneTelefonen

 

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat