Kære 15-årige pige
Tak for dit brev, som giver mig et godt indtryk af, at du er meget presset hjemme.
Du beskriver, hvordan din mor tit hæver stemmen – så der ikke rigtigt bliver plads til en samtale mellem jer. Det er klart, at I ikke taler godt sammen, når din mor truer med at slå og ikke rigtigt ‘ser’ dig – men fx kalder dig løgner. Eller siger:’ Bare bliv ved indtil du bløder’.
Jeg tror, at alle kan forstå, at du bliver bange og føler dig utryg med din mor. Det er ikke underligt, at du bliver ramt af selvmordstanker – tanker om at kunne forsvinde fra alle skænderierne og problemerne hjemme.
Det er så stærkt, at du nu søger hjælp. Du har jo mange gange uden virkning forsøgt at fortælle din mor, hvordan du har det.
Måske har din mor ikke det store overskud, og reagerer derfor med trusler og hårde ord. Måske ved hun ikke, hvad hun skal gøre for at I kan få det bedre i familien? Nogle forældre reagerer med vrede, når de ikke ved, hvad de skal gøre. Vreden gør bare det hele meget værre, især for dig, som vreden går ud over.
Jeg ved ikke, om du allerede ved det, men du har faktisk ret til at føle dig tryg og få hjælp. En mulighed er derfor at tale med en bisidder fra BørneTelefonen. Jeg lægger her en video, der viser dig, hvad en bisidder er: Terese fik en bisidder fra Børns Vilkår
Bisidderen vil kunne tale med dig om, hvor du og din mor kan få noget hjælp. Det betyder selvfølgelig, at du skal sige dit navn. Det er slet ikke sikkert, du er parat til det. Når først bisidderen og kommunen kender til dit navn og jeres problemer, har de faktisk pligt til at hjælpe. Men du skal vide, at du altid selv bestemmer hvornår og hvor meget, du vil sige til bisidderen.
Bisidderen og personer fra kommunen kan hjælpe dig og din familie på mange forskellige måder. Dem, der hjælper, er vant til at hjælpe unge i familier, der har det svært. Det kan føles som en stor støtte at tale med personer fra kommunen.
Men i første omgang virker et mindre skridt måske lettere at tage: Du kan kontakte kommunen anonymt.
Alle kommuner har noget, der hedder anonym rådgivning for børn og unge. Du kan uden at sige dit navn ringe til din kommune og fortælle, du gerne vil tale med en person, som arbejder med børn og som kan hjælpe dig med, hvordan du har det der hjemme.
Du kan også selv prøve at google din kommunes navn og ‘anonym rådgivning for unge’. Hvis du ikke kan finde nummeret, så kan du ringe til BørneTelefonen på tlf 116 111 – så hjælper vi med at finde det rigtige nummer.
Du skriver, at du bliver ramt af selvmordstanker og en trang til at skade dig selv. Det er at skade sig selv er for mange en måde, at komme af med den smerte, de føler inden i. Desværre hjælper det bare kun kortvarigt på følelsen og løser ikke problemet. Men det ved du jo sikkert alt for godt.
Der findes noget, der hedder LMS – Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. Her kan du få rådgivning både telefonisk, på mail, sms og chat. Man kan også få personlig rådgivning ved at møde op eller bestille en tid. Det er gratis og anonymt og de har tavshedspligt. Jeg sender dig et link, hvis du har lyst til at se nærmere på det: LMS – Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade
Hvis du vil tale mere om selvmordstankerne og om, hvordan det føles at være i din familie, er du mere end velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116111. Her sidder der voksne klar til at lytte og gøre deres bedste for at hjælpe dig. Måske kan vi sammen få ideer til, hvordan du kan fortælle en god lærer eller andre voksne i dit liv, at du, din mor og jeres familie har brug for hjælp.
Med dit brev har du vist mod til at række ud efter hjælp. En hjælp som findes. Du har ret til at føle dig tryg og have det godt. Det skal vi voksne pligt til at hjælpe dig med.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
