Jeg hader asperger
Hej jeg er en dreng på 15 år
Jeg har altid gerne ville have haft svar på hvorfor jeg ikke er god at være social og at jeg ikke bare kan have normale sociale evner, hvorfor at jeg nogle gange er ligeglade med hvad andre menneskers interesser er, hvorfor at jeg nogle gange ikke kan forstå andre menneskers følelser,hvorfor jeg har så få venner, hvorfor jeg bliver nemt frustreret, hvorfor jeg er så følsom over for kritik og hvorfor at folk prøvede at undgå mig. Alt det fik jeg svar på i dag
Nu kommer jeg til at fortælle en lang historie:
For nogle måneder siden fortalte min mor mig at jeg har Asperger, men hun fortalte mig ikke ordentligt hvad asperger er, hun sagde at jeg har en meget mild form for Asperger og at den ikke var sås slem som de andre, så jeg tænkte “okay så er det ikke så slemt”. Men så tidligere her i dag fandt jeg ud af hvad Asperger rigtigt er og jeg opdagede at alle de problemer jeg har haft var på grund af Asperger også selvom den var meget mild, så er det stadig et kæmpe problem.
Da var yngre blev var der mange folk der lavede gas med mig for sjov, problemet var bare at mit temprement var så høj at jeg ikke kunne tåle at tage gas og derfor så alle mig som en mærkelig person, jeg blev meget nemt sur på dem, jeg var så bange for at socialisere mig med andre, jeg hadve svært ved at forstå andre menneskers følelser og var meget egoistisk fordi jeg var ligeglade med hvad de var interesseret i og fortrød det ret hurtigt.
Jeg kun en eneste ven dengang og han er stoppet og er næsten aldrig i kontakt med ham. Hvert år blev bare værre og værre, jeg fik lavede nogle venner undervejs, men de droppede mig. Indtil 7 klasse hvar der en dreng som kunne se at jeg var meget ensom og begyndte at snakke sammen med mig og blev gode venner. Det var ham der gjorde mig mindre egoistisk og jeg blev bare meget glad for ham og er min bedste ven.
I løbet af udskolingen lavede jeg nogle få venner undervejs, bare ikke i skolen. Men i 8 klasse blev det meget værre med mig og min bedste ven. Min sygdom blev bare værre og værre, jeg begyndte at blive sur på ham uden nogen som helst grund, for nogle måneder siden var han lidt irriterende, men så blev jeg så sur at jeg slo ham, mens alle så det.
Jeg blev meget ked af det og løb min vej og alle blev bare sure på mig, jeg kunne ikke tro det, jeg havde lige slået min bedste ven. Han tilgav mig heldigvis, men nu er jeg bange at min sygdom ville ødelægge vores venskab og det ville jeg ikke have. Der er ikke mange der ved jeg har Asperger kun min familie og min lærer, grunden til at mine venner ikke ved det er fordi jeg ikke hviste hvad Asperger var.
De fleste i min klasse prøver stadig på at undgå mig og jeg er stadig meget bange for at komme i kontakt med andre og det ville jeg ikke være. Der er også en pige jeg er forelsket i, men jeg kan ikke få mig selv til at sige til hende og at hun siger ja fordi:
Jeg er bange for ikke at kunne forstå hendes følelser hvis jun er ked af det. Jeg er bange for at være ligeglad med hvad hun fortæller om hvad hun har lavet og kan lide. Jeg er bange for at skælde hende ud. Jeg er bange for at slå hende
Jeg føler at Asperger har ødelagt mig, ødelagt mit liv. Jeg hader Asperger mere end noget andet og mange mennesker siger at Asperger spiller en stor rolle af hvem man egentlig er som person.
Den her sygdom har bare gjordt mig socialt retarderet og jeg gører alt hvad jeg kan for at kæmpe imod det. Jeg ønsker at det ville gå væk og folk ikke ville se mig som den sindsyge i klassen.
Kan i fortælle mig hvad jeg kan gøre
Ps. Jeg beklager hvis det her brev er meget langt
Svære følelser: hvad kan hjælpe?
Hør andre børns Historier
På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.
