Jeg får flashbacks efter overfald
Hej BB.
Jeg er en pige på 14, snart 15 som kommer fra en by på sjælland
Inden sommerferien blev jeg overfaldet af en gruppe piger til noget motion- artig dag.
Jeg kendte ikke pigerne. Det startede med at de kaldte mine venner for grimme ting, så jeg valgte at bryde ind, og spørge om de ikke ville stille sig et andet sted. Det blev de meget sure over! En af dem sagde noget grimt om en af mine venner, og derfor valgte jeg at forsvare ham. Derefter blev jeg revet i håret, kastet ned på jorden og sparket i hovedet. Har jeg fået at vide (var bevidstløs).
Men det som det skal handle om er at jeg måske ikke fik talt ordentligt ud om det da det skete. Fordi på det sidste har jeg lagt meget mærke til at jeg egentlig får nogle “flashbacks” en gang i mellem.
Jeg har også taget mig selv i nogle gange at sidde henne i skolen og få ubehagelige tanker om det, altså jeg forestiller mig at de FX. kommer ind af døren med en kniv osv. Jeg har også haft et par mareridt om det. Et andet eksempel er at jeg lige sad og hørte musik, og ligepludselig fik jeg flashbacks til overfaldet, og begyndte at græde helt vildt, uden at jeg selv tænkte over det.
Jeg kunne rigtig gerne tænke mig at snakke ud om det med en kvindelig pædagog som vi har i min klasse. Hun har sagt at jeg altid kan komme til hende hvis jeg har brug for det. Jeg har bare ikke lyst til at gå hen og sige “Hej, kan vi snakke sammen?”
Jeg håber at du har nogle råd til hvordan jeg kan få hende til at tage initiativ til at snakke med mig.
På forhånd tak 🙂 – Hilsen pigen der er bange!
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.