Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg er usikker

Hej brevkassen

Jeg er en usikker pige på 12 år.
Jeg er usikker på om jeg er god nok og jeg er usikker på min krop.

Fx. Når vi skal spille fodbold mange klasser sammen så tør jeg ikke fordi jeg er bange for hvad folk tænker om mig. Jeg føler at jeg bliver nedstirret og bedømt. Jeg ender altid med at grade helt vildt og låse mig inde på toilettet. Det samme med fremlæggelse. Har sagt det til mine forældre men de mener bare at det er en fase. Hvilket jeg ikke tror. Jeg har også nogle veninder der tror jeg har angst eller noget i den stil. Jeg er også usikker på min krop. Jeg står altid foran spejlet om morgenen og ønsker jeg så anderledes ud.

Går ikke i shorts fordi jeg føler mig utilpas og er bange for hvad folk syndes om mig. Har prøvet at gøre noget ved det som fx. at træne der hjemme, tælle kalorier og sådan noget. Min ene vindende har sagt at jeg er den tykkeste i klassen bag min ryk og har prøvet at snakke med en anden vindende om hvordan jeg har det men hun siger bare: ej du er en hel normal størrelse jeg syndes også mine lår er tykke. Det hjælper ikke mega meget for hun er meget tyndere en mig, så hvis hun syndes hun er tyk hvad syndes hun så om mig.

Har kun snakket med en vindende om det og hun var meget forstående og ville gerne hjælpe. Men føler ikke rigtigt det har hjulpet at snakke med hinde, for har stadig de her tanker. Håber ikke det var en alt for lang forklaring. Håber i hvil hjælpe.

Hilsen en usikker pige.

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år,

Det er ikke en rar følelse at gå og være usikker. Derfor er jeg bare rigtig glad for, at du har skrevet herind til os på BørneTelefonen. For selvom jeg muligvis ikke kan fjerne din usikkerhed helt, så vil jeg gøre mit aller bedste for at hjælpe dig.

Som jeg læser dit brev, så er der ligesom to ting, der fylder meget for dig: Den første er, at du føler dig usikker, når du skal stå frem foran andre mennesker. Du fortæller, det sker, når du skal spille fodbold, hvor I er mange klasser sammen. Og når du skal fremlægge noget. Det andet du nævner, som gør dig usikker, er din krop. De to ting hænger jo nok sammen, men til en start tænker jeg lige at tage dem lidt hver for sig.

Jeg synes det er rigtig flot, at du har forsøgt at tale med dine forældre om din usikkerhed i forhold til at præstere fx foran dine skolekammerater i fodbold eller under en fremlæggelse. Det viser nemlig, at du ikke er bange for at opsøge hjælp, når du kan mærke, at noget er svært. Måske tænker du ikke selv sådan, men det er faktisk en enorm styrke, som du besidder der.

Jeg kan ikke vide det med sikkerhed, men måske det dine forældre har forsøgt at fortælle dig med “at det er en fase” er, at mange i din alder har det sådan. Det er nemlig meget almindeligt, at man i din alder bliver mere bevidst om, hvad andre mon tænker om en. Og samtidig begynder at spejle sig meget i hinanden eller i  Youtube- eller TikTok-profiler, man følger.

Når man er 12 år og på vej ind i teenage-årene, begynder man nemlig ofte at blive mere bevidst om, hvem man selv er. Og som du også skriver, så bliver man også mere bevidst om, hvad andre måske tænker om en. Og måske det er det, dine forældre har hentydet til med en fase?

Det er dog klart, at det ikke hjælper dig lige nu at vide, at det måske er en fase og måske bliver bedre med tiden. Men det bliver også kun bedre, hvis man får hjælp til det, når man har det ligesom dig. For når du skriver, at du græder og låser dig inde på toilettet, når du bliver usikker, så tænker jeg, at du har brug for lidt hjælp til det. Jeg tænker derfor på, om der mon er en lærer, som du føler dig tryg ved og som du kan nævne det for?

Der er nemlig mange andre unge, der har det som dig. Og derfor vil det også være noget som mange lærere kender til. Og altså noget, som en lærer vil kunne hjælpe dig med at komme over. Måske ikke lige med det samme, men noget som de vil kunne støtte dig i og hjælpe dig med over noget tid.

Det at sige det højt til en voksen som fx en lærer, man er glad for og føler sig tryg ved, det kan samtidig føles som om, man har en med på sit hold. At du fx til en fremlæggelse ved, at din lærer er opmærksom på at hjælpe dig igennem på bedste vis. Eller under en fodboldkamp ved, at der er en, der sørger for at heppe lidt ekstra på dig.

Du fortæller dog også, at en del af din usikkerhed hænger sammen med, hvordan du ser på din krop. At du ønsker, du så anderledes ud. Og at du har forsøgt med kalorietælling, træning derhjemme og har forsøgt at tale med en veninde om det. Men at intet af det rigtigt har hjulpet på den følelse, som du går rundt med.

Ligesom der sker meget med ens person i din alder, som jeg nævnte før, så sker der også meget med kroppen, når man er 12-13 år. Kroppen forandrer sig og måske har du bemærket, at dine hofter, numse og lår er blevet bredere og mere runde. Det hele er helt normalt, men det kan godt føles ret overvældende. Og det kan måske være svært at acceptere, at man ikke helt har kontrol over, hvordan ens krop ser ud.

At være glad for sin krop handler dog om mange ting. Og altså ikke kun om, hvordan den ser ud. Det handler også om, hvordan kroppen føles for dig, og om kroppen kan det, den skal kunne. Mange piger opdager på et tidspunkt, at det kan være rart at tænke godt om sin krop, som den er.

Jeg kan selvfølgelig ikke fortælle dig, hvordan lige netop din krop skal se ud og føles – det må du mærke efter. Men jeg tænker på, om det måske kunne være en hjælp for dig at læse lidt mere om, hvad andre unge tænker om deres kroppe. Og evt. læse nogle gode råd til, hvordan man kan få et godt og sundt forhold til sin krop.

På BørneTelefonen har vi en emneside om netop krop og udseende. Siden finder du her. Og på siden kan du netop læse om, hvad andre unger tænker om deres kroppe. Gode råd til, hvordan man får et sundt forhold til sin krop. Ligesom du kan finde svar på mange spørgsmål, du måske går og tænker på omkring udseende og kroppen.

Det fjerner måske ikke alt din usikkerhed at læse om, hvordan andre unge har det med deres kroppe. Men måske det alligevel kan give dig lidt ro at vide, at den usikkerhed, du kæmper med, faktisk er meget normal at slås lidt med. At der er andre, der har det ligesom dig. Og faktisk lyder det jo til, at den veninde, du har talt med, jo også går rundt med lidt usikkerhed omkring sin egen krop?

For når hun fortæller dig, at hun føler, hun har tykke lår, så kunne noget jo tyde på, at hun måske også en gang imellem står foran spejlet derhjemme. Og at hun også ville ønske, at hun kunne ændre noget på sin krop? Hun bryder sig måske ikke om, hvordan hendes lår ser ud til hendes krop. Men synes du er flot i din krop? Så har du overvejet at fortælle hende, at du synes, hun har flotte lår? Altså at give hende en lille kompliment?

Jeg kan i hvert fald ikke lade være med at tænke, at det måske alligevel godt kunne hjælpe dig, hvis du snakkede mere med dine veninder omkring din usikkerhed omkring din egen krop. Mange af dine veninder går jo sikkert med egne usikkerheder. Og hvis du starter med at rose noget ved dem, så vil de måske ligeledes kunne sige noget pænt om din krop – noget du måske ikke selv kan få øje på?

På den måde vil I som veninder kunne støtte hinanden og give hinanden noget opbakning i det, der jo oftest føles lidt svært omkring jeres kroppe. Det kan måske godt føles lidt grænseoverskridende. Men de fleste kan jo godt lide at få ros. Og det føles nogle gange nemmere at sige noget pænt om andre end om en selv.

Jeg håber, at mit svar her kan hjælpe dig lidt i den rigtige retning i forhold til at tage fat  din usikkerhed. Det kræver både mod og tillid at åbne op omkring sin usikkerhed. Men det er kun gennem hjælp fra andre, at man kan gøre noget ved det. Og det lyder på mig til, at du allerede gør rigtig meget for at komme usikkerheden til livs. Du har således både talt med dine forældre og dine veninder omkring det, du kæmper med. Og så har du jo samtidig skrevet herind til os.

Jeg tænker derfor, at du allerede er godt på vej. Og der er nok stadig et stykke vej for at overkomme din usikkerhed helt. Men jeg håber, at de råd, jeg har skrevet her i svaret, kan hjælpe dig et stykke mere på vej – jeg hepper i hvert fald meget på dig.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat