Brev

Jeg er så bange hele tiden !

hej børnebrevkasse
jeg er nok en pige der har haft det meget svært ligesiden jeg startede i skole. jeg kom bare skævt ind på det fra starten af. i min allerførste klasse (0 klasse) blev jeg sådan lidt drillet hvis man kan sige det sådan. jeg var også en meget mange lille pige der gerne ville have en forælder med i skole.

nå men der gik jeg i 4 måneder indtil mine forældre besluttede at jeg skulle skifte skole til en mindre skole da den anden var meget stor. de vaglte så at have mig hjemme de der 8 måneder (de synes det ville være godt for mig at gå en klasse ned]

da jeg så startede på den nye lille privat skole i 0 kl igen gik det endnu værre jeg blev mobbet de andre gad ikke have mig med og der gik en nærmest vollig pige som overfaldt mig. skolen turde ikke gøre noget ved det fordi hendes mor var lære på skolen og de ville åbenbart ikke blive uvenner med hende. derfor igen besluttede mine forældre at jeg skulle skifte igen!

je kom så over på den gamle skole igen hvor jeg kom ind i sluttningen af første bare en klasse ned [så den kl jeg havde gået i allerførst før jeg overhovedt havde flyttet skole var den klasse over mig nu) i den nye klasse gik det nogenlunde fint og jeg fik endlig en bedste veninde.

men lige pludselig i 3 klassegad hun mig ikke mere og selvom jeg fandt nogle andre havde jeg det ikke helt godt der var en pige der hed a… som va ude efter mig hele tiden og ville være sammen med min gammel bedste veninde hele tiden og hun fik da også ødelagt det for os.

så i 5 fikjeg det for alvor dårligt i min klasse og jeg fik angst på alle mulige punkter og så begyndte jeg til pshykolog og kom da igennem året sådan nogenlunde MEN IKKE HELT for i slutningen af året begyndte jeg at blive meget småsyg hele tiden og følte mig uoplagt (jeg prøvede flere forskelleige pshykologer men de var ikke særlig gode og hjalp ikke) det gik så ud over min skolegang og jeg blev bange for at jeg fejlede noget siden jeg hele tiden var syg.

jeg kom til læge men hun sagde at det var fordi at jeg iså mange år har haft det så pshykisk dårligt. i sommerferien havde jeg så en lang periode hvor jeg slet ikke var syg så der blev jeg lidt gladere igen. MEN efter sommer dajeg skulle begynde i 6 fik jeg det virkelig dårligt schosjalt og fik slemt angst især fordi jeg igen hele tiden var syg og ikke kunne passe min skole rdenligt så nu er jeg flyttet til en anden skole hvor jeg heldigvis har fået det bedre men jeg er stadig syg.

og det bekymre mig men lægen siger at jeg er sundog rask men jeg er aligevel så bange og det er jo ikke sådan at jeg ligger med feber slet ikke jeg føler mig bare så varm men mit spørgsmål er behøver jeg at være bange ?

og så er der også nogle andre ting min farmor på 79 har lige haft brystkraft og har fået fjernet brystet jeg er nu bange for at jeg også får brystkraft når jeg er hendes alder. men hun har og drikker virkelig meget alkohol 28 genstande om ugen så min far sir at det nok ikke er arveligt men fordi at hun har drukket meget rødvin at hun har fået brystkraft (ingen andre i familien har haft det) og så er det også noget med at når hun er den alder er det ikke er det ikke rigtig arveligt er det rigtigt ?

og har jeg større chance for at få brystkraft end andre ? og tror du at hvis det havde været mn mormor havde jeg haft større chance fordi det ligesom er kvinde kvinde ? håber virkelig virkligt inderligt at i kan svare for jeg har brugt virkelig lang tid på at skrive det her

knus pigen

Pige, 13 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pigen
Tak for dit brev, hvor du på en meget fin måde beskriver, hvor svært du har haft det de sidste mange år. Når jeg læser dit brev, så synes jeg, det virker som om, du på mange måder er en sej pige, der ikke bare giver op og lader stå til.

Det er også rigtig godt, at du har skrevet her til brevkassen og jeg vil gerne hjælpe dig med at komme videre. Jeg kan forstå, at din skolegang lige indtil nu, ikke har været nem, og som du selv skriver det, så har det været svært for dig, at være væk fra dine forældre.

Sådan har nogle børn det og så kan det være rigtig svært at være adskilt fra familien. Det må have været et savn for dig, dengang du skulle starte i 0 klasse uden dine trygge voksne. Er det mon stadigvæk svært for dig at være væk fra dine forældre?

Når jeg læser dit brev, så kan jeg forstå, at du har fortalt dine forældre, når du har haft det svært, når du har følt du blev drillet og mobbet. Det er godt, du kan tale med dine forældre om disse svære ting og det må også være dejligt for dig, at vide, at dine forældre, vil hjælpe dig.

Det virker som om, dine forældre, har handlet, når du har fortalt dem, at du havde det dårligt fysisk eller psykisk. jeg kan forstå, at du blandt andet har talt med en psykolog og med din læge, fordi du har haft det svært.

Nu oplever du, at du er bange hele tiden og jeg tænker, at din usikre utrygge fortid, har medført din angst og bekymring. Tror du ikke det kan være grunden? Du skriver, at din læge har fortalt dig, du intet fejler og alligevel tror du, du er syg. Når du har ferie, så har du det fysisk godt, men når du skal i skole, så kommer symptomerne igen. Det kunne godt tyde på, at det er din psyke, der får dig til at tro, at du er syg..?

Du spørger om du behøver, at være bange og det vil jeg ikke mene. Jeg tænker, at det virker som om, du er en meget følsom, tænksom pige, der bekymrer sig alt for meget. (men det kan jo være svært bare lige at lade være med....) Måske er det fordi du er nervøs og bekymret for, hvordan din skoledag bliver, at du føler dig varm (får feber)? Måske påvirker dine spekulationer dit helbred?

Der er mange unge mennesker på din alder, der er usikre på sig selv, på fremtiden og på deres liv og derfor får de ind imellem fysiske symptomer, som f. eks. lidt ondt i maven. Det lyder som om, du ofte føler dig syg, og det tænker jeg, måske skyldes de mange svære oplevelser du har haft med mobning og drillerier?

Jeg tænker, du må føle et ret stort pres, hvis du altid er opmærksom på, hvordan du fungerer med de andre i klassen. Du har i flere år befundet dig i mange ubehagelige, usikre situationer, hvor du er blevet ked af det og måske bange. Tror du ikke det kan være derfor, du i perioder føler dig syg?

Du fortæller, at din farmor har fået konstateret brystkræft og det kan jeg godt forstå, du er ked af. Jeg kan se, at du har hørt? læst? noget om brystkræft og det har på en eller anden måde bekymret dig mere end beroliget dig. Du spørger, om du skal være bange for arvelig brystkræft og det mener jeg absolut ikke.

Jeg kan forstå, at du har talt om brystkræfts arvelighed og årsager, med din far og jeg kan kun give din far ret. Din farmor er blevet en gammel dame og jo ældre man bliver jo større er sandsynligheden for, at man bliver syg. Jeg kan se, at du har beskæftiget dig med, tænkt meget på sygdommen brystkræft. Det er klart når nu, det er kommet tæt på dit liv i og med, din farmor er blevet syg.

Men i og med, at du er en meget følsom, tænksom pige, så sker der nemt det, at du bliver unødig bange. Du skal ikke i en alder af 13 år bekymre dig om, din risiko for at få kræft senere i livet. Jeg tænker, at du simpelthen, tværtimod skal tænke på og leve dit liv lige her og nu. Det skal du nok have hjælp til, så måske kunne du tale med dine forældre om dine bekymringer og det, at du er bange hele tiden?

Måske kender du en anden, du kunne tale med og som du har tillid til? Personen eller dine forældre kunne læse dit brev og mit svar og på den måde kunne du undgår at starte den svære samtale? Jeg tænker, du i stedet for sygdom, skal tænke på, arbejde med, at fungere, være og blive glad for din nye klasse.

Prøv hver gang, dine tanker, fornemmelser beskæftiger sig med sygdom, så prøv at ændre fokus til fx dine venskaber, fritidsinteresser, lektier. Kan du mon det?

Jeg håber, at du kan bruge svaret. Hvis du stadig har det svært, så har du også den mulighed, at du kan ringe til BørneTelefonen eller skrive til BørneChatten. Her kan du forklare lidt mere om din situation, og der sidder en voksen i den anden ende, der gerne vil lytte og hjælpe dig.

Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke,
kærlige hilsner BørneBrevkassen

Uro i kroppen

Florida og usa

Flere breve om At være bange

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Læs mere her