Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

jeg er så bange

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Tak for dit brev. Hvor er det godt, du skriver herind. Din veninde er meget heldig, at hun har en ven som dig, der bekymrer sig, og som gerne vil hjælpe hende.

Det kan være rigtig svært at se på, når et menneske, man holder af, har det rigtig skidt. Og at skære i sin hals og have tanker om selvmord er en meget alvorlig ting. Derfor forstår jeg godt, hvis du er bange og bekymrer dig om din veninde.

Når din veninde har det sådan, som du fortæller, tænker jeg, at hun kan have brug for professionel hjælp. Der kan være mange grunde til, at man tænker på selvmord, men det er en voldsom løsning, og der findes altid en anden mulighed.

Du skriver, at hendes forældre ved det. Det er jeg glad for at høre. Man skal nemlig ikke gå alene med tanker om at dø. Måske kunne det være en idé, at du tog fat i hendes forældre og fik en snak med dem. Du kunne fortælle dem, at du er alvorligt bekymret for din veninde. At du tror, hun har brug for mere hjælp.

Du kan også fortælle din veninde, at hun har mulighed for at gå til sin egen læge eller skolepsykologen. Hvis hun ikke har lyst til det, kan du også fortælle hende, at hun kan kontakte os på telefon, sms eller chat på 116111.

Når du skriver, at du også vil dø, bliver jeg bekymret for dig. Derfor tror jeg også, det kunne være godt for dig at fortælle en voksen, hvordan du har det. Det er nemlig slet ikke meningen, at man skal gå rundt og tænke på at dø.

Hvis du synes, det er svært at tage fat i dine forældre, kan du f.eks. også gå til din lærer, en klub medarbejder eller en anden fra din familie. Det vigtigste er, at der er en voksen, der får at vide, hvordan du har det, så han eller hun kan hjælpe dig til at få det godt.

 

Du har allerede vist et stort mod ved at skrive herind. Det håber jeg, du kan bruge til at få talt med din veninde og hendes forældre.

Men ligeså vigtigt er det, at du har mod på at få fortalt nogen om, hvordan du har det. At gå med tanker om at dø kan være rigtig hårdt og udmattende. Lidt ligesom at gå med en stor taske fyldt med tunge sten.

Får man talt med nogen om, hvordan man har det, er det oftest en stor lettelse og et stort skridt på vejen til at få det bedre.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

 

 

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat