Kære 12-årige pige
Mange tak for dit brev. Det lyder som om, at du har det svært lige nu. Hvor er det modigt, at du reagerer på dine følelser og tanker om at du er nervøs og har skrevet herind. Det er rigtig vigtigt at kunne mærke, hvordan man har det og ikke mindst gøre noget ved det.
I dit brev fortæller du om, at du har fået diagnosen ADD, og at du er bange for, hvad det vil gøre ved dig at tage medicin. Når du skriver dette, får det mig til at tænke på, om du har fået forklaret nok omkring det at have ADD og hvad medicinen kan gøre?
Jeg er ikke den rette til at fortælle dig en masse om ADD. Jeg kan dog fortælle dig, at ADD blandt andet kan gøre, at det er svært at koncentrere sig i længere tid, at det kan være svært at komme i gang med en opgave og svært at huske aftaler med andre. Måske du også har det sådan? Om ikke andet skal du vide, at det er helt almindeligt.
Du skriver, at du er bange for medicinen og hvad den vil gøre ved dig. Jeg kan godt forstå, at det må være svært for dig at forholde dig til lige pludselig at skulle have medicin og at det kan virke skræmmende. Mange med ADD får ofte medicin for det, når det er blevet konstateret af de rette fagpersoner, som en læge eller psykolog. Medicin bliver altid testet, før det må gives til os. Medicinen eller en diagnose ændrer ikke på, hvem du er som person. Medicinen kan være med til at gøre, at du bedre kan koncentrere dig, og gøre din hverdag lettere.
En diagnose er en måde at forstå noget, der kan være lidt komplekst på, og selvom du har fået en diagnose, der siger ADD, så er du jo også alt muligt andet. Du er meget mere! Du er stadig den samme, selvom du har fået diagnosen ADD. Jeg tænker, at det alt sammen er ting, du vil have gavn af at høre fra en læge eller lignende.
Jeg tænker på, om det kunne være en mulighed for dig at tale med dine forældre om at tage dig med til den læge, der har konstateret det? Der vil de kunne forklare dig og dine forældre meget mere om både at få medicin og hvilke bivirkninger medicinen måske kan have – specielt i starten, samt hvordan det kan hjælpe dig. Hvis det er svært at starte samtalen, kan du måske starte med at vise dette brev – og måske med mit svar?
En helt anden mulighed for dig kunne være at tale med din skoles sundhedsplejerske. Hun ville også kunne give dig mere oplysning om, hvad det vil sige at have ADD.
Du er også meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116111, derinde sidder der nogle dygtige rådgivere, som er gode til at lytte til de problemer og tanker, du kunne sidde med.
Mange tanker og hilsner fra BørneTelefonen