Brev

Jeg er ikke personlig med mine forældre

Hej!

Jeg er en pige på 16 år, som har et problem.

Jeg føler ikke rigtig, at jeg kan snakke med mine forældre om mange forskellige personlige ting. Jeg føler altid, at jeg bliver nødt til at trække mig, når vi sjældent bliver personlige fordi jeg ikke føler at jeg har lært at tackle sådan nogle ting ordentligt. Er det underligt?

Jeg får aldrig at vide af mine forældre, at de elsker mig, og jeg siger det heller ikke til dem fordi jeg synes det får mig til at føle mig akavet til mode.

Jeg har også længe gået og kæmpet med nogle tanker, og jeg tror, at jeg har angst og jeg vil rigtig gerne snakke med en om det, men jeg har kun få veninder og jeg ved ikke hvordan jeg skal spørge min mor om jeg må komme til en psykolog. Min mor (mine forældre er skilt) ved godt, at jeg har kæmpet lidt med nogle anfald, men hun siger aldrig noget eller spørger ind til det. Vi skrev engang over SMS om det, hvor hun sagde at vi kunne snakke om det når vi skulle ses næste gang, men hun har aldrig nævnt noget siden og jeg er ved at blive rigtig ked af det.

Det føltes bare så forkert at spørge dem om personlige ting, fx også drenge og drengebesøg osv.

Det her er jo ikke normalt? Hvad skal jeg gøre?

Hilsen pigen med alle tankerne

Pige, 16 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige

Først og fremmest: Du er normal. Og det er ikke spor underligt, at det kan være svært for dig at tale personligt med dine forældre, hvis I aldrig rigtig har gjort det i din familie.

Selvom mange mennesker sikkert kan genkende din situation, så kan jeg godt forstå, at du tænker, at det ikke er normalt. Og jeg vil give dig ret - det er ikke en hensigtsmæssig måde at være sammen på. Derfor kan jeg godt forstå, at du ønsker dig, at I kunne være mere tætte i din familie. Særligt fordi du lige nu, har brug for dine forældres hjælp i forhold til den angst, du føler.

Du rammer selv problemet millimeter-præcist, når du skriver: Jeg føler altid, at jeg bliver nødt til at trække mig, når vi sjældent bliver personlige, fordi jeg ikke føler at jeg har lært at tackle sådan nogle ting ordentligt.

Det kræver nemlig øvelse at tale personligt sammen. Vi træner det som små med vores forældre og andre vigtige voksne – og når vi bliver ældre, så træner vi det mere og mere med jævnaldrende venner.

Når din mor har kendskab til, at du har haft ”anfald” (jeg gætter på, at du mener anfald af angstfulde tanker?), så forstår jeg godt, at du virkelig higer efter, at hun følger op på sms´erne og spørger til, hvordan du har det.

Men der er noget, der tyder på, at hun simpelthen ikke selv har fået lært at tale personligt. Jeg tror helt bestemt, at hun elsker dig og gerne vil trøste og støtte dig, men hun kan simpelthen ikke komme i gang med det. Kan der være noget om det, tror du? At hun måske ikke ved, hvordan man gør?

Jeg synes, dit brev viser, at du ved med dig selv, at de tanker du har, nok ikke forsvinder af sig selv. Det er klogt af dig at tage angsttanker alvorligt, og psykologer er gode til at hjælpe folk med at tackle dem.

Tror du, at du kan tage en dyb indånding, og være rigtig modig, og sige til din mor, at du gerne vil til psykolog? Mit gæt er, at hun vil tage dig alvorligt, og hjælpe dig med at komme til lægen og få en henvisning til psykolog. Alternativt kan du selv opsøge din sundhedsplejerske, din lærer eller din læge, og få en snak med én af dem, før du taler med din mor eller far.

Hvis du derimod kan overtale dig selv til at sige dette til din mor, så vil det måske have den positive effekt, at du og din mor selv kommer i gang med at tale sammen. Ligesom jeg også tror, at samtaler hos en psykolog vil kunne hjælpe dig med, hvordan du kan åben dig mere op for dine forældre. Med den positive effekt, at de også begynder at gøre det.

Måske skal du være dine forældres læremester, forstået på den måde, at du kan sige til dem, at du savner at kunne snakke om lidt mere personlige ting. Der er kun én måde at få det akavede til at forsvinde: At man træner det lidt efter lidt, sammen.

Jeg håber, du finder modet. Du er meget velkommen til at ringe til os, hvis du har brug for støtte.

Kærligst, BørneTelefonen

Dette felt er skjult, når du får vist formularen
Brev
Din mening
Du er helt anonym, når du svarer.
Kunne du bruge svaret?*
- Ja
- Nej
Hvorfor læste du brevet?*
- Det er mig, der har indsendt brevet
- Jeg havde brug for hjælp til noget lignende
- Jeg læste bare med
- Ved ikke
- Andet
Skriv gerne mere om, hvorfor du læste brevet.
Kunne du bruge BørneTelefonens svar til noget i dit eget liv?*
- I høj grad
- I nogen grad
- Hverken/eller
- I mindre grad
- Slet ikke
- Ved ikke
Står du selv i en situation, der minder om den i brevet?*
- Ja, min situation minder meget om den i brevet
- Ja, min situation minder lidt om den i brevet
- Nej, min situation minder ikke om den i brevet
- Ved ikke
Synes du, det var et godt svar?*
- I høj grad
- I nogen grad
- Hverken/eller
- I mindre grad
- Slet ikke
- Ved ikke
Køn
- Pige
- Dreng
- Andet
- Jeg vil ikke svare
Alder
Har du gode råd til, hvordan brevkassen kan blive bedre?
Phone
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Stress

Forældre ødelægger mine ting

Flere breve om Familie

Hvordan har du det i din familie?

Trin 1 af 5

20%

Derhjemme er der plads til, at jeg kan sige min mening

Altid

Ofte

Sjældent

Aldrig

Hvor er det dejligt.

Alle børn og unge har ret til at blive hørt og taget alvorligt.

Selvom de voksne ikke er enige i dig, så skal de lytte til dig. Har de svært ved det, så kan din familie få hjælp.

Vil du høre mere om, hvordan din familie kan få hjælp, kan du ringe til BørneTelefonen på nummeret 116 111

Dine forældre kan godt bestemme over dig, hvis de handler om at passe på dig. Men alle børn og unge har ret til at blive hørt og taget alvorligt. Hvis de voksne har svært ved det, kan din familie få hjælp.

Vil du høre mere om, hvordan din familie kan få hjælp, kan du ringe til BørneTelefonen på nummeret 116 111

Hvor er det dejligt.

Dine forældre har ansvar for at passe på dig. Det betyder også, at de kan træffe beslutninger, du måske ikke altid er enig i. Men du har altid ret til at blive hørt og taget alvorligt.

Hvis jeg bliver uvenner med min familie, bliver vi hurtigt gode venner igen

Altid

Ofte

Sjældent

Aldrig

Hvor er det godt.

Det er vigtigt at kunne tale sammen, og ikke være uvenner i lang tid.

Det er forskelligt, hvordan man bliver gode venner igen. Nogen har brug for meget tid, og nogen har brug for lidt tid.

Det er vigtigt, at du kan være dig selv, og fortælle hvordan du har det. Hvis du har brug for nogen at snakke med, kan du altid ringe til os på nummeret 116 111.

Det er forskelligt, hvordan man bliver gode venner igen. Nogen har brug for meget tid, og nogen har brug for lidt tid.

Det er vigtigt, at du kan være dig selv, og fortælle hvordan du har det. Hvis du har brug for nogen at snakke med, kan du altid ringe til os på nummeret 116 111.

Hvor er det godt.

Det er vigtigt at kunne tale sammen, og ikke være uvenner i lang tid.

Jeg er uvenner med min familie

Altid

Ofte

Sjældent

Aldrig

Det lyder ikke så rart.

Dine forældre skal give dig et trygt hjem. Det betyder, at de skal sørge for, du føler dig godt tilpas. Både når du er sammen med dine forældre og dine søskende.

Det lyder rigtig rart. Det er vigtigt, at du har det godt derhjemme.

Det lyder ikke så rart.

Dine forældre skal give dig et trygt hjem. Det betyder, at de skal sørge for, du føler dig godt tilpas. Både når du er sammen med dine forældre og dine søskende.

Mine forældre vil bestemme over mig

Altid

Ofte

Sjældent

Aldrig

Forældre må gerne bestemme over dig, hvis det er for at passe på dig. Det kan fx være hvornår, du skal i seng om aftenen.

Hvis du er i tvivl om, hvad der er okay, kan du spørge BørneTelefonen.

Alle forældre har pligt til at passe på deres børn. Det betyder, at de kan bestemme over dig, hvis det er for at passe på dig. Fx hvor I bor henne.

Hvis dine forældre ikke passer på dig, har du ret til hjælp. Det vil vi gerne tale med dig om på BørneTelefonen.

Alle forældre har pligt til at passe på deres børn. Det betyder, at de kan bestemme over dig, hvis det er for at passe på dig. Fx hvor du går i skole.

Hvis dine forældre ikke passer på dig, har du ret til hjælp. Det vil vi gerne tale med dig om på BørneTelefonen.

Forældre må gerne bestemme over dig, hvis det er for at passe på dig. Det kan fx være hvornår, du skal i seng om aftenen.

Hvis du er i tvivl om, hvad der er okay, kan du spørge BørneTelefonen.

Jeg føler, jeg kan være mig selv i min familie

Altid

Ofte

Sjældent

Aldrig

Alle børn og unge har ret til at mærke omsorg, tryghed og respekt.

Du kan altid kontakte BørneTelefonen. Så kan vi tale med dig om, hvordan du kan få det bedre i familien.

Hvor dejligt.

Alle børn og unge har ret til at føle sig accepterede og behandlet med respekt.

Alle børn og unge har ret til at mærke omsorg, tryghed og respekt.

Du kan altid kontakte BørneTelefonen. Så kan vi tale med dig om, hvordan du kan få det bedre i familien.

Det er vigtigt at føle, man kan være sig selv.

Der skal også være plads til at være forskellige. Dine forældre skal altid behandle dig med respekt. Gør de ikke det, har du ret til hjælp fra BørneTelefonen.

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

læs mere

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Se hvordan

Jeg er ikke personlig med mine forældre

Børnetelefonen

Stress

Forældre ødelægger mine ting

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Ring

SMS

Ring