Jeg er for bange for det her liv…

Kære pige på 14 år

Tusind tak for dit brev og den tillid, du viser os ved at stole på, at vi vil høre på dig. Det vil vi selvfølgelig gerne. Jeg håber virkelig, at svaret her kan hjælpe dig på vej, og at du måske også får mod på at ringe til os en dag...

Alle børn fortjener at have nogle voksne i deres liv, som kan passe på dem. Du har været igennem en masse ting, som ingen (hverken børn eller voksne) bør opleve. Du har tilmed oplevet det i en meget tidlig alder, hvor dine forældre havde ansvaret for dig. Det er klart, at det har påvirket dig – og måske har været en del af årsagen til, at du altid har følt dig anderledes...?

Alle mennesker har en grænse for, hvor meget de kan klare. Hvis man bliver presset ud over den grænse, vil man – uanset om man er barn, ung eller voksen – udvikle psykiske problemer. Børn og unge, der ligesom dig vokser op med svigt eller seksuelt misbrug, bliver presset langt ud over deres grænse. De bærer rundt på en indre smerte, som senere kan udvikle sig til psykiske problemer. Jeg fortæller dig dette for at forklare, at der er en årsag til, at du reagerer som du gør, og at du ikke er alene. Samtidig skal du vide, at det heldigvis er muligt at få det bedre med den rigtige hjælp og støtte.

Måske har du allerede fortalt en voksen, at du har det som om, at du ikke kan mere, ikke vil mere? Hvis ikke, synes jeg, at det er rigtig vigtigt at du får det fortalt. De voksne skal tage det alvorligt. Det er ikke ualmindeligt at få selvmordstanker, når man har rigtig meget at slås med, men det er vigtigt at få talt med nogen om dem. Nogle oplever, at bare det at tale om dem, kan give en lille smule lettelse…  Kunne du mon have mod på at give det et forsøg?

Jeg nævner her nogle muligheder for at finde voksne at snakke med ud over dem, du kender:

Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade (LMS). Her kan du ringe eller skrive gratis og anonymt med en rådgiver. De er vant til at tale med personer om trangen til selvskade. Telefonnummeret er 70101818, og indgangen til chatten finder du på deres hjemmeside:  www.selvskade.dk Afhængigt af hvor i landet du bor, kan der også være mulighed for at få personlige samtaler, komme i en unge-café, en drop-in-støttegruppe eller fast støttegruppe eller få en støtte/kontaktperson – det meste er gratis. Du kan læse mere på deres hjemmeside og se hvor i landet, de forskellige tilbud er.
Headspace. Her kan du få gratis personlige samtaler med frivillige rådgivere om lige det, du vil tale om – og du kan være helt anonym. Du kan også kontakte dem over telefon, mail eller chat. Du finder dit nærmeste Headspace-center og kontaktoplysningerne her: www.headspace.dk Selv om du måske bor langt fra et Headspace-center, kan du sagtens tage kontakt til dem – Headspace er for alle unge.

Til sidst får jeg lyst til at fortælle dig om to kvinder, som begge har skabt sig et godt liv på trods af en skizofreni-diagnose:

Den ene er den norske kvinde Arnhild Lauveng, som i 10 år var indlagt på psykiatriske afdelinger. I dag er hun rask og arbejder som psykolog. Hun har skrevet en bog om sin kamp for at få det bedre. Bogen hedder: ”I morgen var jeg altid en løve”, og du kan låne den på biblioteket. Den er vist egentlig skrevet til voksne, men du er så god til at formulere dig, at jeg tror du kan få meget ud af at læse den.

Den anden kvinde bor i Aalborg og hedder Camilla Krogh. Hun arbejder i dag som konsulent i psykiatrien, og hun har kæreste og egen lejlighed. Hun har i flere år blogget om sit liv med skizofreni. Du kan se et af hendes blogindlæg her: http://blog.psykiatrifonden.dk/mere-end-1000-ord/

Jeg ved, at andre med en skizofreni-diagnose har fået håb af at læse om de to kvinders kamp for at få det bedre. Det er jo ikke sikkert, at du har det på samme måde, men nu ved du i hvert fald, at de er derude.

Til sidst vil jeg bare fortælle dig, at selvom du har meget at slås med, lader det også til, at du har nogle rigtig gode egenskaber med dig. Du virker skarp og observant; du er f.eks. meget bevidst om hvordan stemmerne taler til dig, og hvordan de påvirker dig. Du lader også til at kende dig selv ret godt og ved, hvad du har brug for. Jeg håber, at du vil blive ved med at gøre brug af denne evne og blive ved med at råbe op, når noget ikke er, som det skal være. Det har du nemlig ret til. Og vi vil meget gerne lytte til dig.

Kærlig hilsen BørneTelefonen