Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg er følger at jeg er en fejl

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Tak for dit brev.
Du behøver ikke at undskylde for et langt brev. Det er bare godt, at du lytter til dig selv og søger hjælp.

Jeg kan sagtens følge dig i, at det kan være rigtig svært, når man får den følelse, at de mennesker, der er omkring en ikke udviser interesse og varme.

Det er ikke okay, at du i skolen har den oplevelse at blive ignoreret og det er heller ikke i orden, at din mor giver udtryk for, at hun hellere vil have en søn. Derimod fortjener du at føle dig elsket og værdsat for den du er.

Du skriver i dit brev, at du kan svede og få det dårligt, når nogen snakker til dig. Er der nogle gange, hvor du ikke oplever, at du går i panik og får det dårlig? Jeg spørger om det, fordi jeg tænker, at det kan være godt at finde de personer og/eller miljø, hvor man kan føle sig tilpas.

I dit brev skriver du, at du er biseksuel. Jeg ved ikke om du kender til – eller om det er noget for dig – men der er et LGBT fristed for unge, der hedder AURA, som ligger forskellige steder i Danmark. De går nemlig op i, at man skal have lov til at være den seksualitet man vil – uden at føle, at ”man er en fejl”.

Jeg tænker også på, om det kunne være en ide at få talt med en voksen om, hvordan du har det indeni og det selvmordsbrev du har skrevet?
Da du er under 18 år, er det de voksnes ansvar, at du har det godt og får hjælp. Er der mon en voksen i din familie som du kan betro dig til?

En anden mulighed kunne også være, at du kan tage fat i din skolelærer. Da det kan være svært at sætte ord på sine følelser, når man står i situationen, kunne det måske være en hjælp at vise det brev, du har skrevet til os – til din lærer.

Jeg ved ikke, om du ved det, men der er faktisk mange unge, der på et tidspunkt har haft selvmordstanker, men som alligevel har fået det bedre. Jeg nævner det, fordi at det er muligt at komme igennem hårde perioder, særligt med den rette støtte.

Du skriver, at du før dit skoleskiftet var glad og social. Jeg tænker, at det er muligt at vende tilbage til at være dette igen. Du har allerede taget det første skridt på vejen til at blive glad igen ved at skrive herind. Det kræver mod og styrke at skrive til BørneTelefonen, og jeg håber, at du kan finde den samme styrke frem igen og bruge den til at tage fat i en voksen.

Hvis du ikke synes, at du kan snakke med en voksen du kender, er du meget velkommen til at SMS’se eller ringe til os 116111. BørneTelefonen vil altid være der for at hjælp dig og komme med andre løsningsforslag.

Kærligst hilsen
BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat